Wammens rodebutik: - Han er hårdt presset

Læk fra hemmelige forhandlinger, politianmeldelse og en pressechefs dramatiske afsked tegner kaotisk billede af Finansministeriet

Det er langtfra første gang, at rod og urent trav i Finansministeriet er i fokus. Forrige uge blev en hemmelig spin-plan ved en fejl lækket fra Socialdemokratiet til Jyllands-Posten. Video: Stine Tidsvilde

Finansminister Nicolai Wammen (S) ligner mere en forpjusket forvalter af en rodebutik frem for chefen for landets statskasse.

Trods statsminister Mette Frederiksens løfte om at være garant for fortrolighed, så endte et fortroligt notat fra forhandlingerne om en udlignings-reform alligevel i pressens hænder onsdag.

Notatet er et løjerligt mix af tørre opremsninger af partiernes holdninger, blandet med løse tanker om, hvad partierne måske kunne tænkes at kræve.

Men det mest interessante er naturligvis lækket i sig selv.

Wammen ringede selv rundt til partierne onsdag aften og gik bodsgang.

Se også: Minister afviser at V kræver Venstre-kommuner favoriseret

Samtidig bad han Københavns Politi om at opsnuse, hvem der står bag lækagen, der kommer på det dårligst tænkelige tidspunkt for den i forvejen pressede finansminister:

Nyheden om lækagen karambolerede med, at ministeriets tidligere pressechef, Sigga Nolsøe, smækkede med døren, så det må kunne høres helt ovre i Statsministeriet.

- Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat, sagde Nolsøe til Ritzau.

Den bredside har Wammen endnu ikke forholdt sig til.

Og lækagen vækker undren på Christiansborg.

- Regeringen er ved at splitte Finansministeriet fuldstændig ad, siger finansordfører for dansk Folkeparti, René Christensen.

- For det første undrer det mig, at finansministeriet skulle have lavet et notat, hvor vi bliver lagt ting i munden, vi aldrig har sagt. Og nu skal politiet så åbenbart gå rundt og tjekke de ansatte derinde.

- Vi har aldrig set det her før, siger han.

Politik - 4. mar. 2020 - kl. 18:45 Liberal Alliances finansordfører vil have finansminister i samråd

Det er langtfra første gang, at rod og urent trav i Finansministeriet er i fokus.

Forrige uge blev en hemmelig spin-plan ved en fejl lækket fra Socialdemokratiet til Jyllands-Posten.

Her var Wammens to særlige rådgivere tiltænkt centrale roller i planen om at lække fortrolige oplysninger fra forhandlinger med politiske modstandere.

Så satte statsminister Mette Frederiksen (S) al sin prestige ind på, at den slags aldrig ville ske.

- Det bedste, jeg kan give, er mit ord for, at det, der sker inde ved forhandlingerne i Finansministeriet, bliver mellem os, sagde statsministeren den 25. februar i Folketinget.

Men onsdag skete det som nævnt alligevel.

Nicolai Wammen: Interview, nej, tak

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med landets finansminister, Nicolai Wammen, om lækagen og Sigga Nolsøes fratrædelse.

’Vi henviser til, hvad Nicolai Wammen har udtalt tidligere i dag’, skriver en presserådgiver i finansministeriet.

Ekstra Bladet har efterfølgende stillet følgende spørgsmål:

- Kan Nicolai Wammen afvise, at lækket ikke kommer s?

- Hvad mener han om Sigga Nolsøes udtalelse om tilstandene i embedsværket?

- Hvem har haft tilgang til det fortrolige regeringsdokument?

- I har politianmeldt lækagen. Hvilken lovovertrædelse mener i, at der er tale om?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Engel: Wammen er hårdt presset

Samlet set har de seneste to-tre uger været nogle møguger for Nicolai Wammen, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- Han er ekstremt hårdt presset.

- Han er presset af Venstre, der forhandler benhårdt og af sit eget system, hvor det værste, der kan ske for en minister, er, hvis der kommer tvivl om, hvorvidt man kan holde ministeriets papirer hemmelige.

- Den kombination er rigtig slem for en minister, siger Hans Engell, der også mener, at sagerne vil trække forhandlingerne om en udligningsreform ud i yderligere to uger

Højdramatisk
Hans Engell hæfter sig særligt ved de fortrolige regeringsdokumenter, der er blevet lækket og endt i hænderne på Jyllands-Posten.

Lækagen, der er politianmeldt af Finansministeriet, afslører blandt andet Venstres krav om at tilgodese fem V-kommuner ved forhandlingsbordet.

Dansk politik - 4. mar. 2020 - kl. 18:23 Venstre: S i gang med opgør med embedsmænd

Hans Engell kalder lækagen og politianmeldelsen ’højdramatisk’.

Meget alvorlig
Ifølge Hans Engell er sagen særdeles alvorlig, fordi det peger det i retning af, at det er en embedsmand, der står bag lækagen.

- Normalt plejer man at kigge på politikere, når man taler om lækager, men her vender fokus sig internt i Finansministeriet og embedsværket.

- Og det gør sagen meget mere alvorlig, fordi en regering skal kunne stole på, at det, der foregår af referater, notater, beregninger, juridiske og økonomiske vurderinger er fuldstændig i et lukket kredsløb i ministeriet, siger han.

188 kommentarer
Vis kommentarer