Wupti, hokuspokus, filihankat.
Med et trylleslag har Nicolai Wammen og Finansministeriet fundet 16 milliarder kroner, fordi det såkaldte konvergensprogram er blevet opjusteret.
Nyheden har skabt hævede øjenbryn og krav fra oppositionen om, at regeringen straks dropper krisesnakken og genindfører store bededag.
- Det er helt klart spektakulært, påpeger Niels Storm Knigge, ledende økonom i tænketanken Kraka, til kollegerne på Politiken om milliardfundet.
Milliardchokket efterlader finansminister Nicolai Wammen med et forklaringsproblem.
Styr på butikken - or not
I januar afviste han hovent over for Ekstra Bladet, at der var behov for et kasseeftersyn i hans Finansministerium.
- Der er jo ingen grund til at lave et kasseeftersyn, for der er jo styr på butikken, lød det fra finansministeren, der var flankeret af de nye venner Troels Lund Poulsen (V) og Jakob Engel-Schmidt (M), ved et pressemøde.
Med en mere ydmyg tilgang til hvervet som kassemester for nationen havde han formentlig fundet nogle af de mange milliarder allerede dengang.
Det fastslår økonomer fra både rødt og blåt ringhjørne.
Men det afviste Nicolai Wammen altså. Han har ikke ønsket at forklare sig over for Ekstra Bladet. Men en oplagt forklaring er, at en større milliardgevinst kunne have gjort livet særdeles besværligt for regeringen, der var i fuld færd med at snuppe danskernes store bededag.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fastslår, at et øget råderum kunne have påvirket rammerne for finansloven.
Ikke engang en topløs svensker kan lokke finansminister Nicolai Wammen ud af busken for at svare på spørgsmål om store bededag.
Ekstra Bladet etablerede fredag en bededagsvagt foran Finansministeriet for at gøre det nemt for den dårligt gående minister
- Hvis man havde lavet et kasseeftersyn i vinter, havde man fanget en del af den her opjustering, siger analytiker Gustav Elias Dahl.
- Så finansministeren var set igennem dine økonom-briller for kæphøj?
- Det er en politisk beslutning, om man skal lave et kasseeftersyn. Men hvis man havde lavet det dengang, havde man nok fanget en væsentlig opjustering.
Absurd
AE vurderer af forskellige tekniske årsager, at Finansministeriet kunne have fundet omkring fem fri milliarder med et kasseeftersyn.
Fra Cepos, den liberale tænketank, lyder kritikken endnu skarpere. Nicolai Wammens snak om stramme budgetter tangerer det 'absurde', mener cheføkonom Mads Lundby Hansen.
- Havde vi fået en opjustering af råderummet allerede i december, havde debatten om store bededag været helt anderledes, og SVM-regeringen ville have haft meget svært ved at gemme sig bag en krise-fortælling om de offentlige finanser.
Afskaffelsen af store bededag blev endeligt vedtaget i slutningen februar, og i marts præsenterede regeringen et finanslovsforslag, hvor oppositionen kun fik lov at forhandle om peanuts. Nærmere bestemt 200 millioner kroner. Det er i en samfundsøkonomisk sammenhæng nærmest nul komma nul dut.
Det svarer sådan nogenlunde til én enkelt nyopført folkeskole i Aarhus.
Hvad sagde vi
Både AE og Cepos understreger, at Finansministeriet længe har fået kraftige vink med adskillige vognstænger om, at deres opgørelse af råderummet var for stramtantet.
- Den senere tid er der kommet mange indikationer på, at råderummet skulle opjusteres på grund af færre på efterløn, højere beskæftigelse med videre. Og lige pludselig blev det frie råderum opjusteret fra 12,5 til 24 milliarder kroner, påpeger Mads Lundby Hansen.
- Vi har i AE-rådet i længere tid sagt, at råderummet burde opjusteres. Det hænger sammen med den store stigning i beskæftigelsen, lyder det fra Gustav Elias Dahl.
