'Whau, en VVS'er, der taler papirmands bullshit'

Ekstra Bladet har mødt Torben Albert Olsen, der er utilfreds med Henrik Sass Larsen. (Video: Stig Thøgersen)

Nu om dage bør man ringe til sin bankrådgiver, før man ringer til en VVS’er. Henrik Sass Larsen har med andre ord ret. ’Danske håndværkere er for dyre.’

Det følgende er dog på ingen måde nedsættende om håndværkere. Tværtimod. Jeg vil gerne hylde håndværkere i almindelighed og håndværk i særdeleshed. Det med prisen på dem er faktisk blot en beklagelig konsekvens af hele min pointe.

For pointen er, at vi har forladt reparationssamfundet. Hvilket ikke hænger sammen med, at der stadig er del at reparere.

Som den fummelfingerede i en håndværkerfamilie og opvokset i bryggers-land har jeg altid beundret folk, der kan bygge en carport på en weekend, lyninstallere et lokum eller skifte en kilerem uden at komme i klemme. En beundring, der er vokset til misundelse over årene. I hvert fald siden sorte håndværkere nåede et prisniveau, der vidnede om, hvem der måske holdt forbrugsfest i forrige årti.

Hvis der udbryder krig, kan jeg ikke bruges til noget. Jeg er bygget til det problem- og reparationsløse liv.

Vi er efterhånden mange papirmænd og papirkvinder i dette samfund. Vi bygger vores hjem større og større, selv om vi, ifølge statistikkerne, befinder os mindre og mindre i dem. Eller vi får opført imposante køkkener. Eller lagt en flisegang med en hollywood-lignende belysning. Intet af det holder imidlertid særligt længe. Og så har vi problemet. Som en kvindelig bekendt siger: ’ At se fortvivlede mænd stirre fortabt på en væg fuld af dimser i Silvan, fylder mig med sympati.’

Det var ikke lige frem der, vi ville hen, os mænd.

Da vi efterhånden er flest papirmænd og papirkvinder i samfundet har man forsøgt at indrette nationen efter os. Så vidt muligt. I stedet for ting, der kan repareres, indretter vi vores liv med ting, der kan udskiftes eller smides ud. Det er muligt, man synes, man har samlet sit sidste legebord i 'patineret pastel' med et almuesvensk navn. Eller at man har været på genbrugspladsen med sin sidste 'Tomelilla' sovesofa, hvor spånpladen brød igennem polyurethanskummet.

Men man tager fejl.

Ikea er en magtfuld størrelse med massiv kulturel indflydelse på éns liv - uanset om man bor i Kiruna, Køge eller Hong Kong. Vi er en del mænd, hvis handy-mandighed i Ikea kan blive hjulpet på vej af en svært simpel brugsvejledning (kaldet 'staveplade' blandt håndværkere) samt en umbraconøgle (kaldet 'fruetrækker' blandt håndværkere). Ikea har ramt dér, hvor éns selvopfattelse er Poggenpohl-køkken og Arne Jacobsen-stole, men budgettet siger farvehandleren og loppemarkedet. Ikea har ramt dér, hvor moderne liv skal leves på umoderne lønsedler, god smag skal matche dårlig betalingsevne, og mænd skal kompensere deres mistede reparationsevne uden at risikere at blive ydmyget alt for meget.

Og snart kommer den motorrumsforseglede bil, den punkterfrie rude og de skrueløse møbler (sidstnævnte er faktisk allerede opfundet af Ikea).

Verden arbejder sig således rigtignok frem mod os i funktionærfagene, frem mod os med kønshud på fingrene.

Men det går meget langsomt, vil jeg mene. Og helt reparationsløse bliver vi formentlig aldrig. I mellemtiden forsøger vi papirfolk at stive os af med sproget. Enhver, der læser stillingsannoncer ved, at processen med at gøre fuldstændig ordinære og almindelige kontorjobs helt ekstraordinære og ualmindelige har været i gang i nogle år: Key account manager, marketingkoordinator, contract manager, backoffice-supporter, channel manager, production test developer, customer accounting manager, warehousing-konsulent, operational support engineer, brand manager. Personligt aner jeg ikke, hvad en eneste af ovenstående beskæftigelser dækker over. Men tror ikke tarmrenser er iblandt - bortset fra channel manager, måske. Så hvem skal sørge for kvalitetspølser i naturtarm? Jeg holder meget af kvalitetspølser i naturtarm.

Unge vil imidlertid være noget funky. Controller lyder bedre end bogholder, selvom det er det samme. Så Henrik Sass Larsen har en pointe i at efterspørge flere, der gider være blikkenslager. Og det er så her, jeg antager, at markedskræfterne vil sætte ind.

Når tilstrækkeligt mange unge med fancy, identitetsforstærkende titler har dannet tilstrækkeligt med kernefamilier til at fylde parcellerne i et forstadskvarter, vil en fyr flytte ind med sin familie i vejens flotteste hus. Hans bil, hans plæneklipper og hans humør vil være større end de andres. Og hvad beskæftiger manden sig så med? Hvad er det, som er så godt betalt? Jo, han redder folk fra kulden om vinteren, pensionister fra at tørste ihjel om sommeren og virksomheder fra at oversvømme. Han er én af landets få, men ekstremt højtlønnede håndværkere. En operational rescue plumming agent som det vil hedde til den tid. Herefter vil en del flere af den slags komme til.

I går blev jeg imidlertid bange, da jeg læste EB.dk. VVS’eren Ole Fält forsvarede her VVS-priserne: – Det er jo ikke bare lige at få en blikkenslager ind gennem døren og skrue et lokum på og køre igen. Sådan er virkeligheden ikke i firmaet. Det er en helhed med mange forskellige niveauer.

Whau, tænkte jeg, en VVS’er, der tilmed taler papirmands-bullshit! Så er alt tabt. Herunder rimelige priser.

126 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere