Yderst sjældent: Mette Frederiksen taler til de unge

Statsminister Mette Frederiksen opfordrer i en tale på Facebook søndag de unge til at være stolte af deres opførsel under coronakrisen

Se hele talen her

- Kære alle sammen. I den her tid er der rigtig meget, vi savner alle sammen, og jeg er ret sikker på, ar mange af jer unge savner det allermest.

Sådan starter statsminister Mette Frederiksen en sjælden tale til de unge, som hun har lagt ud på sin Facebook-side søndag morgen.

- Jeg ved også godt, at meget af det her er vigtigt for jer på en hel særlig måde, for der er meget, I oplever for første gang: Den første Roskilde Festival, måske den første eksamen, måske den første forelskelse, siger Mette Frederiksen.

- Foran jer ligger der en sommer, hvor noget af det, I har glædet jer allermest til, måske er blevet aflyst. men vi er - 7, 9, 13, bank under bordet - på vej mod lysere tider.

Vær stolte
I sin tale opfordrer statsministeren de unge til at være stolte af dem selv.

- Jeg vil også gerne have lov til at sige til jer i aften, at jeg synes, I har grund til at være stolte. I unge er unge i en historisk tid. Danmark har brug for jer, og det ansvar har I taget på jer. Tak for det, siger statsministeren.

- I, der har livet foran jer, passer på dem, der har flest år bag sig. Jeres bedsteforældre, jeres oldeforældre, og I passer også på den ven eller bror, søster, fætter, kusine, som måske lider af en kronisk sygdom, og som bare ikke må få corona. med andre ord: I udviser et samfundssind, som redder menneskeliv.

1361 kommentarer
Vis kommentarer