Annonce:
Annonce:

Zelenskyj opfordrer til hurtig hjælp på grund af ny offensiv

Rusland presser på for tiden, og derfor har Ukraine hurtigt brug for hjælp fra Vesten, siger Zelenskyj

- Vi har brug for kampfly og raketter, lyder nødråbet fra kommandøren 'Kurt', der lige nu kæmper en indædt forsvarskamp ved frontlinjen i Østukraine

Annonce:
Følg Politik

Det er afgørende, at den lovede militærhjælp til Ukraine kommer hurtigt frem.

Sådan lyder det i præsident Volodymyr Zelenskyjs aftentale tirsdag.

Imens mødes Natos forsvarsministre onsdag, og på den østlige front fortsætter Ruslands bombardementer i det, der lader til at være begyndelsen på en ny russisk offensiv.

- Vi kan se, at Kreml forsøger at presse alt det mulige aggressionspotentiale ud af Rusland. De skynder sig, siger Zelenskyj.

Han forklarer, at Rusland lige nu presser på, mens Ukraine og allierede samler styrke.

- Det er derfor, at hastighed er afgørende, siger præsidenten.

- Hastighed er alt. Det handler om at få vedtaget beslutninger, at få gennemført beslutninger, at få sendt forsyninger, træning. Hastighed redder folks liv. Hastighed bringer sikkerhed tilbage, og jeg takker alle vores partnere, som har indset, at hastighed er vigtigt.

Annonce:

Ikke i tvivl: Nato sender fly til Ukraine

Beskydningen fra russisk artilleri har været fokuseret på Bakhmut. Den sønderbombede by i Donetsk-regionen er et vigtigt mål for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ukrainske styrker har befæstet deres positioner der. Det er sket i forventning om gadekampe.

Hvis Bakhmut indtages af russerne, kan det være en trædesten på vej mod større byer i Donetsk-regionen. De to byer Kramatorsk og Slovjansk nævnes som mulige mål.

En sådan sejr kunne også give den russiske regering medvind efter måneder med tilbageslag på slagmarken efter invasionen i februar.

I en aftenopdatering melder den ukrainske hærs generalstab, at Rusland har beskudt over 20 mindre byer omkring Bakhmut. Også Bakhmut selv er blevet ramt.

Senere i løbet af foråret er håbet, at Ukraine selv kan indlede sin egen offensiv mod Rusland. Det forklarer USA's forsvarsminister, Lloyd Austin.

- Ukraine har akutte behov i dette afgørende øjeblik i krigen. Vi tror, at der en mulig åbning for, at de kan tage initiativ, siger Austin.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: