Zenia Stampe afviser over for Ekstra Bladet, at hun ikke har respekt for efterretningstjeneste eller politi og har ikke tænkt sig at trække sine udtalelser om sikkerhedssituationen i Danmark tilbage.
- Jeg kan slet ikke forstå, hvad det er, jeg skal trække tilbage eller undskylde. Jeg mener, at politiet gør et rigtig godt stykke arbejde. Både det forebyggende og bløde - og det hårde med ladt pistol. Det rygte skal han i hvert fald ikke have lov at sprede om mig, siger hun til Ekstra Bladet.
Slagsmål eskalerer: Du er respektløs, Zenia
- Jeg mener, at politiet og PET gør en meget god indsats, og at de kan tage en stor del af æren for, at truslen ikke er højere, siger Zenia Stampe.
- Men blander du ikke tingene sammen, når du nævner, at voldsstatistikkerne er faldet, mens vi samtidig lever med en stor terrortrussel?
- Hvis man ser det i et historisk perspektiv, så har der jo også været perioder, hvor terrortruslen var højere i 70’erne og 80’erne. Men vi går måske mere op i det i dag, fordi det har en anden karakter – eller måske har vi bare glemt terroren fra dengang. Men det er altså ikke nyt, siger Zenia Stampe.
- Hvad mener du om, at Dan Jørgensen vil have din partileder på banen, hvis du ikke selv trækker dine udtalelser tilbage?
- Det har jeg ikke rigtig nogen kommentarer til. Jeg føler, jeg er i god tråd med resten af partiet.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Morten Østergaard, men han ønsker ikke at udtale sig i sagen.
Hovsa-missilet erkender: Skød med løst krudt
Zenia: S fører hamrende usolidarisk flygtningepolitik
S sår tvivl om regeringssamarbejde med R: De er jo rabiate og helt på månen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.