De Radikale opgiver håb om bred klimaaftale for landbruget

Blå bloks udspil til klimaplan for landbruget er så langt fra De Radikale, at partiet nu opgiver bred aftale

(Arkiv) Zenia Stampe (R) opgiver at få blå blok med i en klimaaftale for landbruget. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
(Arkiv) Zenia Stampe (R) opgiver at få blå blok med i en klimaaftale for landbruget. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De Radikale har indtil nu fokuseret på, at en klimaaftale for landbruget skulle være bredt funderet i Folketinget. Men efter at blå blok har præsenteret et fælles udspil har landbrugsordfører Zenia Stampe opgivet det.

For det blå udspil har ikke noget bindende reduktionsmål for landbruget. Og uden et sådant er en aftale ifølge De Radikale alt for langt fra, hvad der kræves for at nå Danmarks målsætninger inden for både miljø og klima.

- Vi har holdt over 60 møder og forsøgt at lave et fælles grundlag. Så vi troede, at det de ville komme med, ville være et forhandlingsoplæg. Men vi har fået et valgoplæg.

- Det havde måske været ok for et halvt år siden. Men vi sidder i de afgørende forhandlinger nu, siger hun og fortsætter:

- At komme med noget, der er så langt fra både regeringen og støttepartiernes ønsker er at smække døren i hovedet på sig selv. Jeg tror ikke, at de blå ønsker at tage ansvar og leder efter en undskyldning for at forlade forhandlingerne.

Også SF og Enhedslisten mener, at blå blok efterhånden har udspillet sin rolle i forhandlingerne.

Blå bloks udspil er på lange stræk mere ambitiøst end det, regeringen har lagt frem. Store forskelle er dog, at blå blok vil tilføre 750 millioner kroner om året og har større fokus på eksempelvis at fjerne kvælstof fra vandmiljøer end at mindske udledningen.

Samtidig til blå blok tage implementeringen af EU-regulativer stille og roligt og ikke 'overimplementere'. Og så er der altså ikke et bindende mål for, hvor meget landbruget skal reducere sin udledning.

- Det er alfa og omega med et bindende mål. Og det er en forudsætning for at være med i en aftale, at der er et bindende mål, fordi det står i forståelsespapiret mellem regeringen og den støttepartier.

- Vil det borgerlige ikke være med til det, så er de heller ikke med i en aftale, siger Zenia Stampe.

Heller ikke SF kan se en verden, hvor der bliver lavet en aftale uden bindende mål.

- Man bruger en masse ord på ikke at sætte konkrete mål eller redskaber. Der er intet bindende mål, og det er afgørende, at vi får sat sådan et. For ellers skal andre jo betale prisen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at hverken SF, de andre støttepartier eller regeringen laver en aftale uden et bindende mål. For det står i forståelsespapiret, siger SF's landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist.

Enhedslisten har fredag morgen sagt, at man nu har opgivet en bred aftale og gerne ser regeringen smide blå blok ud af forhandlingerne.

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, siger til Ritzau, at han langt fra mener, at blå blok er ved at melde sig ud af forhandlingerne.

- Enhedslisten mener, at vi skal sparkes ud. Og vi mener, at de skal sparkes ud. Det er der ikke meget nyt i. Men jeg forstår ikke, at de er så vrede over et udspil, der er mere ambitiøst end regeringens, siger han og fortsætter:

- Og til De Radikale vil jeg sige, at vores formål er helt det modsatte. Vi vil gerne spille os attraktive og vise, at vi vil dette her. Og at vi ønsker et grønt og attraktivt fødevareerhverv i Danmark.

FAKTA: Blå bloks klimaplan for landbruget

Efter næsten et års forhandlinger om en klimaplan for landbruget har blå blok fremlagt sit forslag. Det skal sikre, at landbruget kommer igennem den grønne omstilling uden, at det koster titusindvis af job.

Rød blok har kritiseret udspillet for ikke at have nogen bindende mål men kun målsætninger, når det kommer til landbruget.

Få et overblik over udspillet her:

* Mål:

- Udspillet skal reducere landbrugets udledning af CO2 med 7,4 millioner ton frem mod 2030. Udledningen af kvælstof skal mindskes med 10.800 tons.

* Principper:

- Klimaplanen skal sikre flere arbejdspladser i landbruget ikke færre.

- Landbrugets klimapåvirkning skal ses i et globalt perspektiv.

- Implementering af EU-lovgivning inden for klima og miljø skal ikke være større end i andre lande.

* Tiltag inden for fødevareproduktion:

- Klimatiltag skal medregne effekten globalt.

- Der skal udtages 100.000 hektar landbrugsjord og randarealer til eksempelvis vådområder. Det skal gøres frivilligt af landmændene og de skal have økonomisk erstatning.

- Der skal forskes yderligere i ny teknologi, der kan mindske landbrugets udledning.

* Vandmiljø:

- Der skal ikke stilles nye, direkte krav om yderligere reduktioner af udledningen af kvælstof - kaldet målrettet regulering. Der skal til gengæld gøres mere for at fjerne kvælstof.

- Der skal oprettes mere skov og flere vådområder. Det skal ske blandt andet via tilskud.

- Spildevand skal renses mere og der skal mere fokus på eksempelvis muslinger, der fjerner kvælstof i fjorde.

* Finansiel støtte:

- Der skal bruges 780 millioner kroner yderligere om året på at hjælpe landbruget til grøn omstilling.

- Landbrugsstøtten skal forenkles.

- Det skal finansieres ved at genindføre betaling for danskundervisning for udenlandske studerende, genindføre opholdskrav for dagpenge og via finanslovens reserver.

Kilder: Venstre.dk