De tog fusen på Eva

Ny, konservativ borgmester i Kolding kørt i stilling af snu Villy Søvndal i det, der blev et knusende nederlag for Eva Kjer Hansen

Knud Erik Langhoff tog fusen på Eva Kjer Hansen og mange andre, da han på valgaftenen trådte frem som Koldings kommende, konservative borgmester med traditionelt røde samarbejdspartnere i ryggen som SF og Socialdemokraterne. Foto: Ernst van Norde
Knud Erik Langhoff tog fusen på Eva Kjer Hansen og mange andre, da han på valgaftenen trådte frem som Koldings kommende, konservative borgmester med traditionelt røde samarbejdspartnere i ryggen som SF og Socialdemokraterne. Foto: Ernst van Norde

Tømmermændene var til at få øje på hos Venstres spidskandidat og den ene af de to borgmester-favoritter i det, der var blevet døbt 'præsidentvalgkampen' i Kolding Kommune.

På den blå side stod - og faldt - Eva Kjer Hansen (V), og på den røde side stod Villy Søvndal (SF) med et smørret smil og sin halve sejr. Den hele sejr og borgmesterposten tog De Konservatives Knud Erik Langhoff på en valgaften, hvor Eva Kjer Hansen blev den store taber.

Smilet stivnede formentlig hos Eva Kjer Hansen et par timer efter, at dette billede blev taget på valgaftenen. Her virkede hun optimistisk og fortrøstningsfuld trods Venstres vælgertilbagegang, men senere blev hun taget godt og grundigt ved næsen. Foto: Ernst van Norde
Smilet stivnede formentlig hos Eva Kjer Hansen et par timer efter, at dette billede blev taget på valgaftenen. Her virkede hun optimistisk og fortrøstningsfuld trods Venstres vælgertilbagegang, men senere blev hun taget godt og grundigt ved næsen. Foto: Ernst van Norde

- Jeg er fortrøstningsfuld og har tillid til, at vi i den blå familie finder en god løsning, lød det blandt andet fra den tidligere minister, da hun på valgaftenen mødte pressen på sin vej ud af Rådhuset og med en falsk tryghed i sin viden om, at der var udsigt til blå flertal. Så gjorde det mindre, at Eva Kjer Hansen på det personlige plan havde lidt et nederlag med Venstres tilbagegang på cirka 15 procent.

Et par timer senere blev nederlaget knusende og nærmest af ydmygende karakter, da Knud Erik Langhoff som trold af en æske trådte frem foran pressen med sine konstitutionspartnere fra SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne ved sin side.

- Vi tog det bedste tilbud, og jeg er sikker på, at vi vil udgøre en stærk konstellation, der kan samarbejde både til den ene og anden side, sagde Knud Erik Langhoff, mens Villy Søvndal holdt sig pænt i baggrunden.

Vil Villy Søvndal kun undgå Eva Kjer?

Første gang i 60 år
Dagen derpå opsøgte Ekstra Bladet den store taber på hendes hjemadresse, men hendes mand afviste os høfligt, men bestemt i hoveddøren med forklaringen om, at Eva Kjer Hansen var på vej ud af døren til møde og ikke havde tid til at uddybe, hvordan hun ser på sit nederlag og Villy Søvndals kup af De Konservative for næsen af hende.

Med 5431 personlige stemmer blev Villy Søvndal den største stemmesluger, og han var med til at fordoble SF´s mandattal fra to til fire i det nye Kolding Byråd. Foto: Ernst van Norde
Med 5431 personlige stemmer blev Villy Søvndal den største stemmesluger, og han var med til at fordoble SF´s mandattal fra to til fire i det nye Kolding Byråd. Foto: Ernst van Norde

- Vi vidste, at hvis der blev blåt flertal, så ville der ikke blive peget på en rød borgmester. Derfor handlede det om at sikre os så god en position som muligt med flere udvalgsposter og maksimal indflydelse. Det fik vi på den her måde med Langhoff som borgmester. Alternativet ville være langt værre, forklarer Villy Søvndal, der løftede en vælgerfremgang på cirka 10 procent for sit parti.

Ligesom Søvndal havde Langhoff blot sovet to timer efter den lange valgaften- og nat, men den 71-årige bankmand fra samme Kolding-forstad, Sdr. Bjert, som sin SF-alliérede så ud til at køre fint på vinder-energi og udsigt til at blive den første, konservative bykonge i Kolding i 60 år.

- Jeg forstår, hvis Eva oplever det som et smerteligt nederlag, men vi fik det bedste tilbud med den her konstellation, og vi gik til valg for at sidde for bordenden, siger den kommende borgmester.

Jeg har også prøvet at tabe
Knud Erik Langhoff er far til fem og sad i Kolding Byråd fra 2009 til 2017, hvor han manglede 141 stemmer for at blive genvalgt. Han gik til valg uden at pege på hverken den ene eller anden 'præsidentkandidat', men ingen havde forventet, at han skulle flette fingre med socialisten Villy Søvndal.

- Nogen gange taber man, andre gange vinder man. Jeg har selv prøvet begge dele. Sådan er det politiske spil, siger Villy Søvndal om Eva Kjer Hansen og Venstres udsigt til at skulle forlade det borgmesterkontor, som det liberale parti har siddet i de seneste 12 år.

Eva Kjer Hansen fik som den næstbedste stemmesluger 5127 personlige stemmer, men det var ikke nok til at fastholde borgmesterkæden, der nu tilgår Knud Erik Langhoff, der fik 1520 personlige stemmer. Foto: Ernst van Norde
Eva Kjer Hansen fik som den næstbedste stemmesluger 5127 personlige stemmer, men det var ikke nok til at fastholde borgmesterkæden, der nu tilgår Knud Erik Langhoff, der fik 1520 personlige stemmer. Foto: Ernst van Norde
 

- Ja, det var kun det næstbedste resultat for os, men når jeg ikke kunne blive borgmester, var det godt, at vi fik Venstre og Dansk Folkeparti væk fra styrepinden, siger den tidligere udenrigsminister og leder af SF.

- Hvordan har du det med, at I nu skal lægge røde mandater til en blå borgmester?

- Vi havde fået en blå borgmester under alle omstændigheder, men med den her konstellation får vi større indflydelse. Det er det, politik i bund og grund handler om.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.