De vilde dueller ved nattens valg: Trump-kæledægger, en transseksuel og demokratiske håb

Midtvejsvalget er nærmest uoverskueligt. Ekstra Bladet giver dig syv fede dramaer

Donald Trump med partifællen Dean Heller, som er på valg i Nevada, et af de steder hvor valget er tæt. Foto: AP
Donald Trump med partifællen Dean Heller, som er på valg i Nevada, et af de steder hvor valget er tæt. Foto: AP

Selv er præsident Donald Trump selvfølgelig ikke i tvivl. Midtvejsvalget handler om ham selv.

Men dykker man den i de enkelte stater, så er valget altså andet og mere.

Herunder kan du dykke ned i syv dueller, som er værd at følge.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Alt om midtvejsvalget

Tirsdag 6. november er der valg til Kongressen i USA. Omkring en tredjedel af medlemmerne i Senatet og alle i Repræsentanternes Hus er på valg.

Samtidig med midtvejsvalget skal mange delstater vælge guvernør, justitsminister, dommere og sheriffer, og mange byer har borgmestervalg, ligesom der er en lang række andre valg til offentlige embeder samt folkeafstemninger.

Valget til Kongressens to kamre kaldes midtvejsvalg, fordi det foregår halvvejs i den fireårige præsidentperiode. Udfaldet er afgørende for præsident Donald Trumps muligheder for at gennemføre sin politik.

* Senatet:

- Senatet har 100 medlemmer.

- Hver af USA's 50 stater vælger to senatorer.

- Medlemmerne vælges for seks år ad gangen, og en tredjedel er på valg hvert andet år.

- I år er lidt flere - 35 - senatorer på valg, da senatorer i to delstater er gået af og har udløst valg i utide. Langt de fleste af de 35, der er på valg, er demokrater - og flere af dem er i stater, der stemte for republikaneren Donald Trump ved præsidentvalget i 2016.

- Den nuværende fordeling giver Republikanerne 51 pladser og Demokraterne 49 (inklusive to uafhængige).

- Ved stemmelighed 50/50 træder USA's vicepræsident, Mike Pence, ind og afgiver sin stemme. Republikanerne kan dermed have flertal med 50 senatorer, mens Demokraterne har brug for 51.

- De fleste meningsmålinger forventer, at Republikanerne bevarer deres flertal i Senatet.

* Repræsentanternes Hus:

- Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer.

- Medlemmerne vælges for to år ad gangen, så alle medlemmer er på valg.

- Hver stat i USA er repræsenteret efter befolkningstal.

- Der vælges ét medlem i hver af 435 valgkredse, der i gennemsnit har 711.000 vælgere.

- I øjeblikket har Republikanerne 235 pladser, mens Demokraterne har 193, og 7 er ubesat.

- Demokraterne skal have en nettogevinst på 23 pladser for at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus.

- De fleste meningsmålinger forventer, at Demokraterne vinder flertallet, men der er ret stor usikkerhed om udfaldet.

* Guvernørposter:

- 36 af USA's 50 delstater skal vælge deres politiske leder - guvernøren.

- I øjeblikket er der republikanske guvernører i 33 stater og demokratiske i 16, mens en enkelt - Bill Walker i Alaska - er registreret som uafhængig.

- 26 af de guvernører, der er på valg, er republikanere, ni er demokrater, og en er uafhængig.

- 20 af de siddende guvernører søger genvalg og bliver udfordret på posten.

* Øvrige delstats- og lokalvalg:

- Justitsministre er de eneste andre direkte folkevalgte topembedsmænd, der findes i alle 50 delstater. 30 justitsministre er på valg denne gang.

- I 28 stater skal der vælges en statssekretær - en slags indenrigsminister - ligesom der flere steder er øvrige topfolk på valg.

- Der er lokalvalg i 49 af USA's 100 største byer - heriblandt 27 direkte borgmestervalg samt en lang række valg af blandt andet dommere, sheriffer og skattechefer. Der skal blandt andet vælges borgmester i Oakland i Californien, Austin i Texas og i Washington D.C.

* Folkeafstemninger:

- I 37 delstater skal vælgerne også til folkeafstemning. Der er i alt 155 afstemninger, hvoraf de 81 er direkte udskrevet af lovgiverne, mens 64 er på borgernes initiativ.

- 20 folkeafstemninger handler om valg - afgrænsning af valgdistrikter, betingelser for stemmeret, finansiering af valgkampe og etiske spørgsmål i forbindelse med valg.

- Øvrige emner er legalisering af marihuana, skat, sundhedspolitik, rettigheder for ofre for kriminalitet, energi, abort og mindsteløn.

Kilde: Ballotpedia.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere