Demenspenge skal smøres tyndt ud i kommunerne

Der er skruet op for ambitionerne i regeringens demensudspil. Men KL frygter for at pengene ikke rækker.

Følg Politik

Demensvenlige kommuner, flere demensegnede boliger og bedre indrettede sygehuse.

Det er blot nogle af punkterne i regeringens nye handlingsplan for demensområdet, der skal udføres i landets regioner og kommuner.

Med planen følger en tidligere afsat pengepose på 470 millioner fra satspuljen for 2016-2019.

Men i Kommunernes Landsforening (KL) er man bange for, at de penge ikke rækker langt nok i forhold til regeringens ambitioner.

- Vi kan godt være i tvivl, om der med de 470 millioner kroner bliver smurt lidt for tyndt ud, siger Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Overordnet set bifalder KL regeringens plan, som især får ros for at være gennemarbejdet og medtage mange af de inputs, som organisationer, kommuner og regioner har spillet ind med.

Men regeringens plan om at halvere brugen af antipsykotisk medicin er noget, der kræver efteruddannelse af personalet, og det kan derfor blive meget dyrt.

- En væsentlig del af forudsætningen for, at det her kan realiseres, det er, at der bliver lavet et ordentligt kompetenceløft af medarbejderne ude i kommunerne og i det regionale regi.

- Det er i sig selv noget, der er rimeligt omkostningsfyldt, siger Thomas Adelskov.

Regeringen ønsker også, at landets 98 kommuner bliver "demensvenlige" og laver strategier for behandlingen af demente i kommunen. Men sådanne strategier er heller ikke gratis, lyder det.

- Jeg har lige hørt ministeren tale, og der noterede jeg mig, at hun sagde, at det var en opfordring til kommunerne. Det tog jeg mest som et udtryk for, at der ikke også følger penge med, siger Thomas Adelskov.

Ifølge tidligere tal fra KL koster det kommunerne 100.000 kroner om året at passe en dement.

35.000 har i dag diagnosen demens - men over 80.000 menes at være demente.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?