Den dag Merkel nedlagde sig selv

 

En mand fra et muslimsk land er blevet krænket af satire udført af en komiker fra et kristent land.

Muslimen beder den øverste politiske leder i komikerens land om en undskyldning. Og muslimen får det.

Muslimen siger til samme politiske leder, at komikeren skal retsforfølges for fornærmelsen. Naturligvis, lyder svaret.

Dette er sagen i al sin – for os danskere her ti år efter muhammedtegningerne – forbløffende enkelhed. Er der nogen derude, der synes, at den politiske leder i det kristne land har handlet rigtigt? Næppe ret mange i Danmark.

Men som bekendt er der tale om Tyrkiets præsident Erdogan som den krænkede og Tysklands kansler Merkel som den undskyldende. Vi taler ikke Anders Fogh Rasmussen og 12 mellemøstlige ambassadører, der beder om undskyldning for Jyllands-Postens muhammedtegninger.

Det burde ikke være nødvendigt at sige. Fogh gjorde det eneste rigtige, da muhammedkrisen satte dansk udenrigspolitik i lys lue. Han stod fast. Ytringsfriheden står over krænkede følelser.

Kun lande, hvor regeringer rent faktisk har overordentlig stor indflydelse på, hvad medier bringer, tror det modsatte. Altså i lande, hvor der ikke er fri presse. Hvor journalister fængsles. Lande, hvor man kan stille spørgsmål ved omfanget af demokratiet al den stund, at en af de i europæisk forstand klare demokratiske frihedsrettigheder, friheden til ytring, er i konstant husarrest.

Ved at undskylde en komiker overfor en leder af sådan et land, gør forbundskansler Angela Merkel selvsagt det forkerte. Dette burde heller ikke være nødvendigt at sige.

Det er muligt, at ZDF-komiker, Jan Böhmermann, ender i fængsel på grund af sit smædedigt mod Tyrkiets præsident. Det er sikkert, at præsident Erdogan er vred og føler sig krænket. Men alvoren er størst for forbundskansler Merkel.

Böhmermanns digt, der blev fremført på tysk TV d. 31. marts, taler om, at Erdogan dyrker dyresex og ser børneporno, mens han begår overgreb mod kurdere og kristne samt mishandler muslimske kvinder, der ønsker ligestilling. Lige som komikeren mener at vide, at Erdogan hat ein kleinem Schwanz og dertil har testikler, der ’stinker slemt af döner’.

Lyrikken blev i øvrigt tilsat billeder af blandt andet Erdogans præsidentielle luksuspalads.

Skulle Merkel have afholdt sig fra at undskylde ovenstående, burde den tyske kansler straks have indset fadæsen og forhindret en retssag mod Böhmermann. Den skyldes en åbenbart hengemt regel i den tyske straffelov, paragraf 103, der siger, at fremmede statsoverhoveder ikke må fornærmes.

Gad vide om denne regel ikke kommer bag på en hel del tyskere?

Eksempelvis tyskere, der troede, at man i et liberalt demokrati må kunne ’tåle hån, spot og latterliggørelse.’ Ja, at magtpersoner endda i særlig grad må finde sig heri.

Dette kunne Merkel have fremført over for det tyske folk, da Erdogan muligvis opmuntret af undskyldningen fremturede med ønske om en retssag. Det er den tyske regering, der afgør, om en sag kan rejses efter paragraf 103.

Angela Merkel kunne således have fremført, at paragraffen også er kommet bag på hende, og at det må laves om (hvilket regeringen faktisk har haft åndsnærværelse til at foreslå). Men ingen tyrkisk præsident skal - uanset nok så omfattende en følelse af krænkelse - retsforfølge en tysk komiker.

Nu er der ingen undskyldning for,  at Merkel har banet retsvejen for Erdogan. Forbundskansleren kan ikke tage det i sig igen.

Derfor er hele sagen dybt alvorlig for hende.

EU's uofficielle stærke leder har givet efter for en leder i et land, EU faktisk ikke finder værdigt til at blive medlem. Alle kan regne ræsonnementet bag undskyldningen ud. Der er ikke råd til at blive uvenner med tyrkerne, så længe man er afhængig af deres indsats med at stoppe migrant- og flygtningestrømmen ind i Europa.

Tyrkiet har netop fået 22 milliarder kroner for at hjælpe Merkel og resten af EU hermed. Så lad os for Guds skyld undskylde Böhmermanns upassende bemærkning om, at Erdogan har ’ein kleinem Schwanz’, har man åbenbart tænkt.

Men alt dette er blot begyndelsen. Det er ikke enden. Det ligner mest af alt begyndelsen på enden for Merkels politiske liv.

For problemet er ikke undskyldningen eller retssagen i sig selv. Problemet er, at Angela Merkel med sin undskyldende tilgang har ladet sig kue. Og tilmed ladet kue af alt det, Erdogan repræsenterer, og som er årsagen til, at Tyrkiet ikke er modent til den europæiske union.

Det egentlige i alt dette er, at Europas leder har lagt sig på knæ for det, som det moderne europæisk fødte demokrati er imod:

Knægtelse af ytringsfrihed, undertrykkelse af minoriteter, krænkelseskultur, fængsling af kritikere samt det uomgængelige faktum, at Tyrkiet er muslimsk og dets præsident tydeligvis følger denne religions æresbegreb.

Angela Merkel har formentlig hermed proklameret sin egen politiske nekrolog.

Hun endte på den forkerte side.

For spørgsmålet er ikke, om vi i Danmark synes, at den ’politiske leder i det kristne land har handlet rigtigt’, som jeg skrev indledningsvis. Spørgsmålet er, om tyskerne synes, deres leder har handlet rigtigt.

Det eneste kvalificerede gæt er ’nein’. Derfor er en følgeslutning, at vi har i dag set begyndelsen til enden for kansler Merkel.

278 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere