Den totale nedtur for Trump-chefen

I årevis har Brad Parscale været en af de vigtigste personer i Trumps inderkreds. Nu er han anholdt og indlagt på psykiatrisk afdeling

Her bliver Brad Parscale anholdt af politiet i Fort Lauderdale. Video: Fort Lauderdale Police

For bare seks måneder siden var Brad Parscale på toppen. Han var en af cheferne for Donald Trumps valgkampagne og en del af præsidentens inderkreds.

Men nu er det gået galt. Helt galt.

Den tidligere digitale chef for Trumps kampagner blev tirsdag anholdt af kampklædt politi foran sin bopæl.

Årsagen var, at konen, Candice Parscale, havde ringet til politiet, fordi hendes mand efter sigende viftede med en pistol og var blevet voldelig.

Barrikaderede sig
Derudover frygtede hun, at Brad Parscale ville tage sit eget liv.

- Da betjentene ankom, tog de kontakt til den bevæbnede mands kone, der fortalte, at hendes mand havde våben på sig og havde adskillige våben inde i sit hus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brad Parscale sammen med Trumps svigersøn og nærmeste rådgiver, Jared Kushner. Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Brad Parscale sammen med Trumps svigersøn og nærmeste rådgiver, Jared Kushner. Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Donald Trump til republikanernes konvent natten til torsdag. Foto: Saul Loeb Politik Fire grunde: Derfor kan Trump sejre i november

 

- Han kom ud, og vi tilkaldte noget hjælp til ham, siger betjent DeAnna Greenlaw fra Fort Lauderdale Police Department til CNN.

Politiet oplyser desuden, at Brad Parscale i en kort periode barrikaderede sig i sit eget hjem og nægtede at tale med politiet. Nu er han anholdt under den såkaldte 'Baker Act', der er sat i verden for at beskytte psykisk sårbare personer.

Degraderet i sommer
Det er fortsat ikke helt klarlagt, hvad der er sket med Brad Parscale op til anholdelsen 27. september.

Men indtil i juli i år har han fungeret som såkaldt 'campaign manager' for Donald Trump. Den post blev overtaget af Bill Stepien efter det kontroversielle vælgermøde i Tulsa i slutningen af juni.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
 

Her fik Trump-lejren massiv kritik for at holde det tætpakkede møde midt i en pandemi. Tidligere har Trump-kritiske CNN også beskrevet, hvordan præsidenten var sur på Brad Parscale.

I kølvandet på anholdelsen har Trump-lejren sendt følgende hilsen:

'Brad Parscale er medlem af vores familie, og vi elsker ham alle. Vi er klar til at støtte ham og hans familie på alle tænkelige måder,' skriver Trump-lejren.

Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
 

799 kommentarer
Vis kommentarer