- Der vil blive skrevet Brexit på hans gravsten

Den tidligere britiske premierminister, David Cameron, vil blive husket for sin rolle som arkitekten bag Storbritanniens EU-exit, fastslår lektor Edward Ashby

Sådan lød det fra David Cameron, da han havde besluttet sig for at forlade det britiske parlament, efter briterne havde stemt for at forlade EU. Video: AP
Følg Politik

David Camerons politiske karriere har været i frit fald, siden briterne 23. juni 2016 besluttede at sende Storbritannien ud af EU ved den historiske folkeafstemning.

I kølvandet på briternes valg om at forlade unionen, blev Cameron ufrivilligt trukket til det politiske skafot, da han foran Downing Street no 10 dagen derpå annoncerede, at han ville træde tilbage fra posten som premierminister.

To måneder efter den fatale folkeafstemning, klaskede Cameron så definitivt det sidste søm i sin politiske kiste, da den detroniserede statsleder for få timer siden offentliggjorde sin afgang fra parlamentet og dermed sit foreløbige exit fra britisk politik.

Cameron løber fra løfte og forlader det britiske parlament

Ifølge en leder i Independent er cameron 'den værste primeminister i 100 år' Foto: AP
Ifølge en leder i Independent er cameron 'den værste primeminister i 100 år' Foto: AP
 

Brexit på gravstenen
Selvom Cameron nåede at sidde som leder af Storbritannien i seks år og mere end 15 år i parlamentet, vil han primært blive husket for sin rolle som ufrivillig arkitekt i 'Brexit', lyder vurderingen fra lektor og ekspert i britisk politik på CBS, Edward Ashby.

- Der vil blive skrevet Brexit på hans gravsten. Det er meget svært for Cameron at blive defineret på andre måder end for hans rolle i det britiske EU-farvel.

- Verdens ledere bliver oftest bedømt og husket for deres fejl. Det vil Cameron også, lyder dommen fra Edward Ashby til Ekstra Bladet.

Den tidligere konservative leder havde ført kampagne for fortsat britisk medlemskab af unionen.

Siden har partikollegaen Theresa May overtaget ledelsen af det konservative parti.

- Cameron satsede på, at han ville vinde afstemningen ved at argumentere for de økonomiske fordele ved at blive i EU. Han havde ikke forudset, at immigrationsspørgsmålet ville blive så central en del af valgkampen, lyder analysen fra Edward Ashby.

Foto: AP
Foto: AP
 

Camerons løftebrud
På trods af, at den 49-årige politiker i forlængelse af sin tilbagetrædelse sagde, at han ville blive i parlamentet, i hvert fald indtil næste parlamentsvalg, overrasker det ikke Storbritannien-eksperten, at Cameron alligevel vælger at bryde sit løfte:

- Historisk set har tidligere toppolitikere det svært med at sætte sig ned i House of Commons på bagerste række. Desuden er især konservative tidligere premierministre eftertragtede i det private erhvervsliv. Så selvom han har presset mange af de store internationale virksomheder i landet ved at sende Storbritannien ud af EU, er der helt sikkert en fremtid for ham i det private erhvervsliv.

I forbindelse med sit stop som parlamentariker, spurgte BBC hovedpersonen om, hvad han håbede han ville blive husket for:

Til det svarede han, at han håber at blive husket for 'vigtige sociale reformer', og at han var med til at forandre og styrke sit parti.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.