Annonce:
Annonce:

Derfor blev kun 15 evakueret: Skulle hjem til fodboldkamp

Det danske evakuerings-fly skulle til København, hvor fodboldklubben FCK havde booket en tur til Tyrkiet. Klubben var ellers fleksibel til at finde en anden løsning, lyder det

Mette Frederiksen fortalte på et pressemøde onsdag eftermiddag, at 84 personer foreløbigt er hentet ud af Afghanistan.
Annonce:
Følg Politik

Det har vakt stor undren, at der kun var 14 nordmænd og en person med lovligt ophold i Danmark ombord på et evakuerings-fly, der landede i Københavns Lufthavn onsdag morgen.

Det danske fly fra DAT havde ellers en kapacitet på 111 passagerer, men det fik altså kun 15 mennesker med sig hjem fra Afghanistans hovedstad, Kabul.

I første omgang lød det fra piloten, at man ikke kunne strække den længere, fordi man havde en anden kunde i venteposition.

Den kunde kunne man ikke afbryde kontrakten med, lyder det videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ankommer McDonnell Douglas MD-83 fra DAT til København onsdag morgen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Her ankommer McDonnell Douglas MD-83 fra DAT til København onsdag morgen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Europæisk fodboldkamp
Ifølge mediet Check-in.dk var DAT-flyet nemlig nødt til at afslutte evakuering-smissionen for at i al hast at flyve til København, hvor fodboldklubben FCK ventede på at få et lift til deres kamp torsdag aften i Tyrkiet, hvor de møder Sivaspor i Conference League.

Annonce:

Her var man kontraktligt forpligtet til at fragte de danske løver til Sivas i det centrale Tyrkiet, bekræfter administrerende direktør i DAT Jesper Rungholm.

Han fløj selv evaluerings-flyet hjem til København fra den pakistanske hovedstad, Islamabad, hvorfra der er etableret en luftbro til Kabul.

Og det var hele tiden var planen, at man skulle hjem onsdag morgen, fortæller han til Check-in:

- Vi kunne ikke stå open-ended i Islamabad med en hel besætning. Det var den helt rigtige løsning for os at flyve hjem, siger han til Check-in.dk.

FCK udviste fleksibilitet
FC København blev selv kontaktet af deres rejsearrangør, da de fik at vide, at deres fly muligvis ville blive forsinket.

Det bekræfter Jes Mortensen, kommunikationschef i FCK.

- Vi får en besked fra vores rejsearrangør om, at vores fly måske ville blive erstattet af et andet fly. Dertil siger vi, at det er helt fint og accepterer præmissen fuldt ud, fortæller Jes Mortensen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

 


Skarp kritik
I første omgang lød begrundelsen fra Udenrigsministeriet for det stort set mennesketomme fly, at 'operationen i øjeblikket er vanskelig'.

Den forklaring gav Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ikke meget for.

- Det synes jeg er barokt. Vi er en situation, hvor Venstre og andre partier har sagt, at hvad end det koster, og hvad end det kræver, så er vi klar til at dække det, sagde han tidligere onsdag.

- Det må aldrig være penge, der skal være afgørende for at få de danske statsborgere og de flere hundrede, der har hjulpet Danmark i mange år, ud af Kabul, fortsatte han.

På siden Flightradar24.com kan man se, at det danske McDonnell Douglas MD-83-fly landede i Københavns Lufthavn klokken 7.43 onsdag morgen og satte kursen mod Tyrkiet allerede klokken 10.16.

Få overblikket over de 20 år i Afghanistan her

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: