Lidt over middag onsdag eftermiddag kunne man over det østlige Sjælland se et passagerfly flyve over himlen med to jagerfly ved vingerne som eskorte.
Det fik en læser af Ekstra Bladet til at tage et billede og sende det ind til redaktionen.
Og det er da heller ikke hver dag, at man kan se sådan en eskorte flyve over landet. Der er dog en ganske naturlig forklaring.
Det viser sig nemlig, at den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto er rejst til Danmark på et officielt statsbesøg i to dage.
Naviair, der overvåger det danske luftrum, forklarer, at det er normal procedure ved statsbesøg. Præsidenten landede sikkert i Københavns Lufthavn over middag onsdag.
Siden 2005 er eksporten til Mexico steget med 15 procent om året. Man håber, at statsbesøget her kan give anledning til endnu bedre samhandel.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.