Derfor fløj russisk spionfly lige over Det Hvide Hus

Hvis indbyggerne i Washington kiggede op onsdag, så har de måske fået et chok. Pludselig fløj et russisk spionfly ind over storbyen, men det er ikke så usædvanligt, som det måske lyder

Her flyver overvågningsflyet over Washington. Video: AP

Et spionfly lavtflyvende over Pentagon og Det Hvide Hus.

Det lyder som indledningen på en kæmpe diplomatisk krise mellem to supermagter, men sådan er det ikke. Slet ikke.

Onsdag fik indbyggerne i Washington sig ellers noget af en overraskelse, da et russisk spionfly pludselig blev set flyve ind over Pentagon, National Mall, CIA's hovedkvarter og Det Hvide Hus midt i Washington.

Flyet af typen Russian Air Force Tupolev Tu-15 fløj i kun 1128 meters højde, og det fik flere amerikanske medier til at undersøge, hvad der skete, og ifølge USA Today og CNN var det ganske udramatisk.

Her er de såkaldte 'open skies'-flyvninger foretaget af russiske fly i USA i 2017 (Foto: Flightradar)
Her er de såkaldte 'open skies'-flyvninger foretaget af russiske fly i USA i 2017 (Foto: Flightradar)
 

Siden 2002 har russerne, amerikanerne og 32 andre lande haft en aftale ved navn 'Open Skies Treaty'. Den betyder, at landene har mulighed for at lave en række flyvninger i hinandens territorium for at undgå mistillid mellem regeringerne.

Men de seneste spændinger mellem Donald Trump og Vladimir Putin fik alligevel folk til at undre sig.

AP har dog efterfølgende fundet frem til, at der har været 1200 flyvningerne af denne type, siden aftalen blev underskrevet i 2002.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen