Derfor pisser Natos missilskjold russerne af

Russerne frygter, at Natos missilskjold mod de såkaldte slyngelstater bliver vendt mod Moskva

Natos missilskjold skal opdage og nedskyde fjendtlige missiler fra krigsskibe og baser i østeuropa. Foto: AP Photo
Natos missilskjold skal opdage og nedskyde fjendtlige missiler fra krigsskibe og baser i østeuropa. Foto: AP Photo

Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, advarede lørdag danskerne om, at vi bliver et potentielt mål for et russisk atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilskjold.

I et interview i Jyllandsposten slår ambassadøren fast, at alle, der tilslutter sig missilskjoldet, fremover bliver mål for russiske ballistiske missiler.

- I vil blive en del af truslen for Rusland, siger Mikhail Vanin.

Men hvad er det for et skjold, der pisser russerne sådan af.

Kold krig

De første planer om at etablere et missilskjold til at beskytte Nato-medlemmer mod fjender udefra går helt tilbage til Den Kolde Krig.

Missilskjoldets erklærede mål er defensivt. I den nyeste udgave tænkes skjoldet primært anvendt at beskytte mod angreb fra slyngelstater i bl.a. Mellemøsten. Det er ikke rettet mod Rusland, har Nato gang på gang understreget.

Natos missilskjold med base i Europa er tænkt som en udvidelse af det amerikanske koncept, der ved hjælp af radarer kan registrere og nedskyde missiler affyret udefra.

Det endelige startskud til missilskjoldet blev givet i forbindelse med et Nato-topmøde i Canada i 2012. Det forventes først at være fuldt implementeret om små ti år.

Lyttestationer i østeuropa

Natos missilskjold og lyttestationer ligger placeret i flere østeuropæiske byer. I løbet af i år vil der kunne afsendes raketter mod fjendtlige missiler fra baser i Rumænien, og fra 2018 ventes et tilsvarende system at være klar i Polen.

Derudover fungerer missilskjoldet på den måde, at krigsskibe ved hjælp af radarudstyr kan opdage og nedskyde missiler. Bl.a. er krigsskibe med base i Spanien en del systemet.

På Nato-topmødet i Wales sidste år tilbød den danske regering med opbakning fra alle partier på nær SF og Enhedslisten også at bidrage til missilskjoldet.

Danske fregatter

Det danske bidrag til Natos missilskjold skal være et antal  fregatter, der bliver udstyret med særlig avanceret radarudstyr. Udgiften til at udstyre de danske krigsskibe med det fornødne udstyr forventes at løbe op i 400-500 millioner kroner.

De danske fregatter ikke blive udstyret med missiler, men udelukkende sejle med et radarsystem.

Kommando- og kontrolcentret for missilskjoldet er i den tyske by Ramstein.

Nervøse russere

Rusland har hele tiden hævdet, at missilskjoldet udgør en sikkerhedstrussel, fordi det også kan programmeres til at skyde russiske missiler ned. Flere Nato-lande som Polen og de baltiske lande har da også  lyset af krisen i Ukraine luftet tanken om, at missilskjoldet alligevel rettes mod den gamle arvefjende i øst.

I december slog den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov fast, at Moskva vil komme med et 'tilstrækkeligt modsvar'. Svaret forventes at blive flere nye missiler med ti atomsprænghoveder.

Han understregede dog dengang, at Rusland ikke ønsker et ny våbenkapløb.

Ruslands præsident Vladimir Putin. (Foto: AP) Politik - 21. mar. 2015 - kl. 09:32 Ekspert: Derfor truer Ruslands ambassadør Danmark

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere