Blot et døgn efter at Ron DeSantis officielt kastede sig ind i kampen om at blive USA's næste præsident, er det lykkes hans kampagne at indsamle 8,2 millioner dollars, svarende til 56 millioner kroner.
Det oplyser en talskvinde for kampagnen til avisen The Washington Post.
Til sammenligning tog det DeSantis modstandere Nikki Haley og Donald Trump seks uger at samle henholdsvis 11 og 9,5 millioner dollars ind.
Onsdag aften samledes 100 donorer på et Four Seasons-hoteli Miami, hvor de i flere timer kæmpede for at skrabe penge ind blandt personer i deres netværk.
Han ikke forventet det
En af dem, der har sat gang i sit netværk, er Bob Grand.
Til The Washington Post fortæller han, at han har rakt ud til alle, han kender, og at han er forbløffet over, hvor mange positive tilkendegivelser han allerede har fået.
- Det går virkelig godt. Jeg er meget overrasket. Jeg har ringet og skrevet rundt det meste af dagen, og alle har svaret 'jeg vil bare have et alternativ til Trump. Jeg havde forventet, at der måske også ville være nogen, der var på Trumps side, udtaler Bob Grand.
Ærkerivaler
Republikanske Ron DeSantis var engang en flittig gæst på diverse tv-kanaler, når Trump var under beskydning og manglede opbakning.
I dag er de to ærkerivaler, og Trump er stoppet med at omtale DeSantis ved hans navn og kalder ham i stedet for 'Nasty Ron' og 'Tiny D'.
Da DeSantis onsdag eftermiddag dansk tid annoncerede sit kandidatur under et event på Twitter med chefen for det hele, Elon Musk, skete det efter måneders spekulationer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ron DeSantis har været guvernør i Florida siden 2018 og blev genvalgt ved midtvejsvalget i 2022.
Da han onsdag offentliggjorde, at han vil forsøge at blive USA's næste præsident, skete det i en promoveringsvideo efterfulgt af et mere eller mindre mislykket event på Twitter.
Se promoveringsvideoen under ...
Ron DeSantis stiller officielt op til det amerikanske præsidentvalg i 2023
Der var blandt andet problemer med forbindelse, hvilket Donald Trump straks udnyttede til at gå i kødet på den nyslåede kandidat:
'Ron DeSanctimonious kan kysse min store, smukke præsidentielle røv. Trump 2024 baby. Let's go,' lød det fra Donald Trump i et opslag på mediet Truth Social. Det kan du læse mere om her.