Det Hvide Hus 'diskvalificerer' Trump som præsident

Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har et skandaløst udseende og en skandaløs kampagne, lyder det fra Det Hvide hus

Kvaliteten af Trumps kampagne har været forældet i månedsvis, fra hans intetsigende slagord til hans lodrette løgne og selv hans falske hår. Hele 'karnevals-reklamør'-rutinen, sagde Josh Earnest. (Video: AP)

Talsmanden for den amerikanske præsident, Josh Earnest, havde svært ved at styre sig, da han på Barack Obama og Det Hvide Hus' vegne tog afstand fra den republikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Donald Trump sagde tidligere på ugen:

- Vi har brug for at lukke fuldstændig ned for, at muslimer kan rejse ind i USA, mens vi finder ud af, hvad fanden der foregår, sagde den stenrige Trump i en tale tidligere på ugen, hvor han forsøgte at gøre op med terror og Islamisk Stat.

Diskvalificeret
Trump og Obama har haft et årelangt fjendskab, og på baggrund af Trumps udtalelse så Det Hvide Hus sit snit til at lange ud efter finansmanden.

- At Donald Trump sagde sådan, diskvalificerer ham fra at tjene som præsident, lød det helt usædvanligt.

- Kvaliteten af Trumps kampagne har været forældet i månedsvis, fra hans intetsigende slagord til hans lodrette løgne og selv hans falske hår. Hele 'karnevals-reklamør'-rutinen, sagde Josh Earnest.

Josh Earnest læste på et pressemøde op fra et stykke papir, hvilket ifølge flere amerikanske medier tyder på, at hans ord var godkendt af præsidenten. Desuden omtalte Barack Obama selv Donald Trump som en 'karnevals-reklamør' tilbage i 2011.

Pressetalsmanden for Det Hvide Hus siger, at Donald Trump ikke er kvalificeret til at blive præsident. (Foto: AP)
Pressetalsmanden for Det Hvide Hus siger, at Donald Trump ikke er kvalificeret til at blive præsident. (Foto: AP)
 

En tilstedeværende journalist spurgte ved pressemødet, om Det hvide Hus var villig til at hive debatten ned på et niveau, hvor man nedgør folks fysiske fremtoning på samme måde, som Trump beskyldes for at gøre.

Josh Earnest svarede omgående.

- Jeg beskrev, hvorfor det er så nemt for folk at lade være med at tage Trumps kampagne alvorligt... Fordi han har et skandaløst udseende. Det er kendetegnet på hans kampagne og identitet.

Donald Trump handler ud fra en 'rationel og gusten kalkyle', når han vil udelukke muslimer fra indrejse i USA, lyder det fra dansk professor (Foto: AP) Samfund Professor: Trump er på kollisionskurs med alle i universet

Udsætter landets sikkerhed
Også den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, bebrejdede Trump efter hans udtalelse om muslimer.

- Jeg vil blot sige, at ikke-diskrimination og ligebehandling er en grundpille i ikke alene amerikanske værdier, men i vores emigrations- og grænsepolitik i dette land, og vores statslige departement er fortsat fuldstændig opsat på at behandle alle religioner lige og uden forskelsbehandling, lød det.

- Det er helt klart for mig, når jeg rejser verden rundt, hvordan både vores venner og fjender ser og lytter til den amerikanske diskurs, og en kommentar som denne er ikke konstruktiv. Og det er diplomatisk sagt, sagde John Kerry.

Donald Trump mener, at Bill Gates kan hjælpe med at lukke internettet (Foto: AP) Samfund Ustoppelige Trump: Luk internettet

Talsmanden i det amerikanske forsvarsministeriums hovedkvarter Pentagon, Peter Cook, udtalte efterfølgende, at Trumps kommentar udsætter amerikanerne for fare.

- Hvad som helst, der kan styrke ISIL (Islamisk Stat, red) og sætte USA op imod muslimerne, er ikke alene helt imod vores værdier, men modarbejder også vores nations sikkerhed, sagde han.

- Der er mange mænd og kvinder i (amerikansk, red) uniform i dag, som er muslimer, og som forsvarer vores land patriotisk, sagde han.

Den stenrige ejendomsmogul Donald Trump er ligeglad, siger han. (Foto: AP)
Den stenrige ejendomsmogul Donald Trump er ligeglad, siger han. (Foto: AP)

Trump er ligeglad
Den stenrige Trump svarede allerede tirsdag på kritik fra både demokrater og republikanere, der kaldte ham alt fra 'religiøs fanatiker' til 'sindsforvirret'.

- Jeg. Er. Ligeglad, hviskede han nærmest ind i en mikrofon under en tale til en forsamling, der efterfølgende brød ud i øredøvende jubel.

Politik Trump gør grin med handicappet journalist

158 kommentarer
Vis kommentarer