Det Hvide Hus: Gud ønskede Trump som præsident

Sarah Sanders, talskvinde for Det Hvide Hus, tror, at Donald Trump fik hjælp fra oven

USA's præsident, Donald Trump. Foto: AFP
USA's præsident, Donald Trump. Foto: AFP

Donald Trump blev valgt som præsident i USA, fordi Gud ønskede ham i Det Hvide Hus.

Det siger Sarah Sanders, talskvinde for Det Hvide Hus, i et interview med den kristne tv-station Christian Broadcasting Network.

- Jeg tror, Gud beder os om at udfylde forskellige roller på forskellige tidspunkter, og jeg tror, at han ønskede, at Donald Trump blev præsident, og det er derfor, at han er det, siger Sanders i tv-interviewet.

Hun pointerer, at Trump har leveret for den kristne højrefløj. Blandt andet har Trump fået godkendt to konservative højesteretsdommere.

- Jeg mener, at han har gjort et stort stykke arbejde for at støtte mange af de sager, som virkelig betyder meget for religiøse mennesker, siger Sarah Sanders.

Hun kommenterer også Trumps kamp for at få bygget en mur ved grænsen til Mexico – en mur, som demokraternes kongresleder Nancy Pelosi har kaldt for 'umoralsk'.

- At det skulle være umoralsk at beskytte sin befolkning, hvilket er en fundamental pligt for den amerikanske præsident, er en latterlig beskyldning, siger Sarah Sanders i interviewet.

Talskvinde i Det Hvide Hus, Sarah Sanders. Foto: Reuters
Talskvinde i Det Hvide Hus, Sarah Sanders. Foto: Reuters
 

187 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere