Det Hvide Hus: Trump 'tilfreds' med Sessions-høring

USA's justitsminister Jeff Sessions afviste beskyldningerne om hemmeligt samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland

USA's justitsminister Jeff Sessions. (Foto: AP)
USA's justitsminister Jeff Sessions. (Foto: AP)
Følg Politik

En talskvinde for Donald Trump siger, at præsidenten er tilfreds med justitsminister Jeff Sessions’ vidneforklaring under en åben høring i USA's Kongres tirsdag.

Talskvinden Sarah Huckabee Sanders siger ifølge Associated Press, at præsident Trump ikke var i stand til at følge den knap tre timer lange høring på tv.

Men Trump mener, at Sessions 'leverede en god indsats' og var særlig 'stærk', da han afviste påstanden om hemmeligt samarbejde mellem Trumps kampagne og Rusland.

Jeff Sessions kaldte disse beskyldninger for 'forfærdende og afskyelige løgne'.

- Jeg har aldrig mødtes med eller haft samtaler med nogen russer eller andre udenlandske embedsfolk angående nogen form for indblanding i nogen kampagne eller noget valg i USA, sagde Jeff Sessions.

Justitsministeren har tidligere oplyst, at han har haft to møder med Ruslands ambassadør, Sergej Kisljak.

Men han fortalte, at han ikke kan huske, om han har haft et tredje møde med ambassadøren på Mayflower Hotel i Washington i april 2016, som amerikanske medier tidligere har beskrevet.

- Jeg mindes ikke at have haft nogen private samtaler med den russiske ambassadør dér. Det er tænkeligt, at det er sket. Men i så fald husker jeg det ikke, siger Jeff Sessions, der har valgt at erklære sig inhabil i Rusland-undersøgelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter