- Det kan ændre amerikansk politik for altid

Andre præsidenter kan i fremtiden bruge samme taktik, hvis de vil have en politisk dagsorden trumfet igennem, vurderer chefredaktør på Kongressen.com

Sit down! Trump gik under spørgerunden verbalt til angreb på CNN-journalisterne Brian Karem og Jim Acosta. Se den absurde behandling her. Video: Reuters

Fredag eftermiddag dansk tid bekræftede præsident Trump, at han vil underskrive en erklæring om nødretstilstand i USA for at stoppe en 'invasion' af kriminelle ved grænsen til Mexico.

Dermed rykker udsigten til en mur langs USA's sydlige grænse et skidt nærmere, men det har fortsat lange udsigter, lyder vurderingen fra en ekspert, som Ekstra Bladet har talt med.

Se også: Trump erklærer national nødsituation

Før byggeriet kan begynde, skal der nemlig udkæmpes et stort juridisk slag, som formentlig ender helt i højesteret. Demokraterne har allerede annonceret, at de vil kæmpe mod erklæringen med næb og klør i både Kongressen og ved domstolene.

Aldrig set før
Nødretstilstand eller undtagelsestilstand er et værktøj, som kan bruges under pludseligt opståede situationer som terrorangreb, epidemier eller naturkatastrofer.

Men det er aldrig før blevet brugt som redskab til at få gennemført en politisk dagsorden, forklarer chefredaktør ved Kongressen.com Anders Agner til Ekstra Bladet:

- Det kan ændre amerikansk politik for altid, fordi fremtidige præsidenter kan gøre det samme, hvis de møder modstand i Kongressen.

- Det er uden fortilfælde, at han går den her vej. Det er sandt, at tidligere præsidenter også har erklæret nødretstilstand, men det her er aldrig set før.

- Det betyder dog ikke, at man nu begynder at bygge mur langs grænsen. Erklæringen bliver udfordret juridisk lige med det samme af Demokraterne, og derfor bliver det hele trukket i langdrag nu.

Der ligger nemlig et stort arbejde for præsidenten i at bevise, at han har ret i, at der eksisterer en national krise, som rent faktisk kræver, at der tages så drastiske skridt.

- Nu skal Trump først bevise, at han har ret i det, han siger. Han skal forsvare, hvorfor han gør det lige nu og ikke for et år siden eller et par måneder siden. Tallene (om immigration, red.) er ikke just med ham, så det kan godt blive svært for ham i en eventuel højesteretssag, siger Anders Agner.

Trump tog endnu en tur i ringen med CNN-journalist Jim Acosta under fredagens pressemøde. Præsidenten stemplede det amerikanske medie som fake news. Foto: Kevin Dietsch/Ritzau Scanpix
Trump tog endnu en tur i ringen med CNN-journalist Jim Acosta under fredagens pressemøde. Præsidenten stemplede det amerikanske medie som fake news. Foto: Kevin Dietsch/Ritzau Scanpix

Modsiger tal fra sin egen regering
Og netop det faktum, at Trump gentagne gange på pressemødet fremhævede, at problemerne med immigration aldrig har været større, skabte en del polemik.

Trump satte nemlig spørgsmålstegn ved sin egen administrations rapport om udokumenteret immigration. Tal fra USA's Told- og grænsekontrol viser, at immigration til USA er på det laveste niveau i ti år. Da præsidenten blev spurgt ind til rapporten af CNN-journalisten Jim Acosta, svarede han blot:

 - Du tror vel ikke selv på den statistik, gør du? Det er et falsk spørgsmål, og CNN er 'fake news'.

Politik - 7. nov. 2018 - kl. 19:39 Trump amok på pressemøde: Du er en uhøflig, forfærdelig person!

Det fik journalisten, der tidligere har mistet sin adgang til Det Hvide Hus efter flere voldsomme diskussioner med præsidenten, til at tage til genmæle på det sociale medie Twitter.

Valgkamp fra Trump
Selv om muren ifølge Anders Agner ikke står til at blive bygget lige foreløbigt, er erklæringen et vigtigt signal fra Trump, der har brug for at vise sine kernevælgere, at han gør alt, hvad han kan, for at få indfriet sit valgløfte, mener chefredaktøren.

- Der er en høj grad af valgkamp i det her, må man ikke glemme. Hvis Trump lægger sig fladt ned og indrømmer, at han ikke kan få en mur, vil hans chancer for at blive genvalgt i 2020 være små. Derfor går han veje, der er utrationelle.

Anders Agner tvivler dog på, at muren overhovedet bliver til noget.

Politik - 6. feb. 2019 - kl. 15:33 Trumps mur begravet

- Det er svært at sige. Nu har man landet en budgetaftale, så man undgår en ny nedlukning. Heri er der 1,7 milliarder dollars til at bygge hegn langs dele af grænsen. Men om nødsituationen kan lade sig gøre rent juridisk, er langt fra sikkert. Det kræver, at højesteret siger god for, at landet er i en ekstraordinær krise.

Sådan

* Nødretstilstand eller undtagelsestilstand er et værktøj, som kan bruges under pludseligt opståede situationer. Eksempler kan være terrorangreb, epidemier eller naturkatastrofer.

* I 2001 blev loven aktiveret efter terrorangrebet 11. september, i 2009 blev den brugt ved en influenzaepidemi, og Trump benyttede den i 2017 i kampen mod opioider.

* Erklæringen af nødretstilstand giver præsidenten særlige beføjelser til i en nødsituation at træffe beslutninger uden om Kongressen.

* Ifølge tænketanken Brennan Center for Justice vil præsidenten under nødretstilstand kunne benytte sig af beføjelser defineret i 136 love og forordninger.

Kilde Ritzau

Nancy Pelosi gik verden rundt, da hun forleden klappede på en helt særlig og i manges øjne nedladende facon af Donald Trump ved præsidentens tale til nationen. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 15. feb. 2019 - kl. 07:58 Raser over Trumps ekstreme manøvre: Magtmisbrug, lovløst, desperat

Se også: Trump vil erklære undtagelsestilstand for at finansiere mur

772 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere