- Det kan blive rigtigt grimt

Når Donald Trump besøger London og Nato-topmødet, udstilles den vestlige verdens interne stridigheder i sikkerhedspolitikken

Donald Trump lærte for alvor Mette Frederiksen at kende, da de to røg i infight om Grønland. Foto: Tasos Katopodis/REUTERS og Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
Donald Trump lærte for alvor Mette Frederiksen at kende, da de to røg i infight om Grønland. Foto: Tasos Katopodis/REUTERS og Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix

Danmark varmer op til næste uges Nato-topmøde ved at sende 200 danskere til Irak på træningsmisson.

På den måde skulle Mette Frederiksen gerne sammen med meldinger om et større dansk forsvarsbudget undgå den værste skæld ud fra Donald Trump.

Men den udstrakte hånd kan næppe forhindre, at topmødet i London bliver dramatisk.

Se også: Danmark vil sende 200 soldater til Irak

Sidste gang Nato-lederne var samlet, udviklede det sig til en slagfærdig affære, fordi USA's præsident brugte mødet til at skælde og smælde på sine allierede, fordi de i hans øjne ikke bidrager nok til forsvarsalliancen.

Og det kaotiske billede kan sagtens gentage sig, selvom de britiske arrangører håber på, at mødet bare bliver en fejring af alliancens 70 års fødselsdag tidligere på året.

- Det kan blive rigtigt grimt. Alle de positive og planlagte punkter på dagsordenen kan gå hen og drukne, siger Alexander Vershbow, der er tidligere vice generalsekreetær og amerikansk ambassadør til defencenews.news.

De internationale medier, som allerede nu kigger frem mod mødet, hæfter sig ved, at begivenhederne vil kredse om tre statsledere.

Tre hovedpersoner
USA's Donald Trump, Tyrkiets Recep Erdogan og Frankrigs Emmanuel Macron.

Trump - som hjemme kæmper med næb og klør mod en truende rigsretssag og en forestående præsidentvalgkamp - er i fokus, fordi han med sin uforudsigelighed og indflydelse som den sidste stormagt reelt dikterer mødets gang. Han har meldt sin ankomst på et golfresort uden for byen.

Præsidenten har tidligere truet med at melde USA ud af alliancen og sået tvivl om musketereden, der om noget er Natos eksistensberettigelse. Så hans kritik af kollegerne for manglende økonomiske vilje, som det skete sidste gang, kan nok engang ødelægge alle konstruktive samtaler.

Og dem er der ellers god brug for, fordi alliancen står formentlig mere splittet end nogensinde tidligere igennem syv årtier.

I spørgsmålet om Syrien er Nato fuldstændig underdrejet, efter Tyrkiet valgte egenhændigt at gå ind i landet og udfylde tomrummet efter USA's tilbagetrækning. Derfor vil meget på mødet handle om, hvordan Recep Erdogan forholder sig. Har Tyrkiet i det hele taget en fremtid i alliancen? Det har heller ikke hjulpet på kemien, at Tyrkiet har indgået en aftale om køb af luftforsvarssystemer med Rusland.

Emmanuel Macron bidrog til den giftige stemning ved at erklære Nato for 'hjernedødt' på baggrund af den nuværende situation. En analyse som Mette Frederiksen deler indholdet af - men ikke nødvendigvis formuleringen.

- Den grundlæggende analyse af, at Nato er udfordret, den har, mener jeg, noget på sig, sagde hun under sit besøg i Paris for en uges tid siden.

Se også: Mette F. forstår Macrons analyse af hjernedødt Nato

Macrons ord har især frustreret de østeuropæiske medlemslande, som frygter for bolværket mod øst. For når en af Nato mest magtfulde skikkelser ikke tror på fællesskabet, hvad skal så holde Vladimir Putin fra at teste den højt besungne musketered.

Og Østlandene er hårdt nok presset, som det er allerede.

På mødet bliver det således et emne, vurderes det, om Nato overhovedet vil være i stand til at besvare et muligt russisk angreb hurtigt nok.

- Vores største frygt i en krisesituation er, at vi ikke kan få nok ressourcer og mandskab frem i tide. Vi risikerer, at vi ikke får nok tid til at tage de rigtige beslutninger om, hvordan vi skal gå til modangreb, forklarer det amerikanske kongresmedlem Ruben Gallego over for atlanticcouncil.org.

Frygt og bæven i London
Almindeligvis anser diplomatiet det for en gave, når verdens topledere sætter sig om det samme bord. Men den logik er ikke længere gældende i Nato-sammenhæng.

Det forklarer Jonathan Eyal, der er ekspert i europæisk sikkerhedspolitik ved Royal United Services Institute i London, over for Financial Times.

- De fleste regeringer imødeser dette topmøde med bæven, siger han til avisen.

Mette Frederiksen orienterede Udenrigspolitisk Nævn tirsdag om de danske planer for Nato-topmødet. Det skete under de sædvanlige lukkede former i dette regi, hvor politikerne skal efterlade deres telefoner i døren.

502 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere