Dette billede skaber rygter om Obama

Tyggegummi eller cigaretter? Billede af præsidenten diskuteres på sociale medier

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Jeg har ikke røget i seks år.

Sådan sagde den amerikanske præsident Barack Obama tilbage i 2013, hvor forklaringen lød, at hans kone, Michelle Obama, havde 'skræmt' ham til at aflive sin rygevane.

Men nu blusser rygterne om den 53-årige Obamas rygevaner op, skriver flere amerikanske medier.

Ryger han?
Den amerikanske præsident var i weekenden til G7-topmøde med blandt andet Italiens preminister Matteo Renzi. Og her lagde en talsmand for italieneren et billede på Instagram, hvor man ser Renzi og Obama stående på en balkon.

På billedet står Obama og fumler med noget, som han gemmer i sin højre hånd.

- Ryger han?, blev der straks spurgt på Instagram, hvorefter billedet spredte sig på andre sociale medier.

Her diskuteres der videre, om det var cigaretter, tyggegummi, en mobiltelefon, lommetærklæder eller noget helt andet, som den amerikanske præsident har i hånden på billedet.

- Hvis han er begyndt at ryge igen, burde nogen tippe ham om e-cigaretter. Måske bedre, skrev en anden på Instagram.

Flere internationale medier skriver, at Det Hvide Hus ikke har svaret på henvendelser med spørgsmål fra pressen omkring billedet.

Det hænder
I 2009 sagde Barack Obama, at han konstant kæmper med sin afhængighed af nikotin.

- Er jeg faldet i et par gange? Ja. Er jeg en daglig ryger, en der ryger konstant? Nej.

- Jeg vil vurdere, at jeg er 95 procent røgfri. Men det hænder... Det hænder, at jeg falder i, sagde præsidenten.

Obama er flere gange blevet kritiseret for at tygge tyggegummi på 'upassende' tidspunkter i løbet af de seneste par år. Blandt andet til en indisk parade tidligere på året, og sidste år til et topmøde i Beijing.

Obama fik også kritik for sin 'latte-hilsen'

78 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere