DF-formand får skideballe: Sammenligner udlændinge med hunde

Bosserne i den øverste parti-top i Dansk Folkeparti har i den grad svært ved at se komikken

Foto: Facebook
Foto: Facebook

Toppen i Dansk Folkeparti har torsdag morgen uddelt en regulær skideballe til formanden for Dansk Folkeparti i Kolding, Gunner Nielsen, efter at han har sammenlignet udlændinge med hunde.

Gunner Nielsen skrev på et opslag på Facebook, som han nu har fjernet, at han har været en tur på kommunen for at søge kontanthjælp til sine hunde.

Da socialrådgiveren sagde, at hunde ikke kan få kontanthjælp, 'så måtte jeg forklare hende, at mine hunde er blandede racer, arbejdsløse, dovne og kan ikke et ord dansk.

De har ingen ide om hvem deres far er, eller hvor de kommer fra og kender ikke selv deres alder. De forventer at jeg skal fodre på dem, give dem husly og gratis medicinsk behandling,' skrev lokal-formanden blandt andet i Facebook-opslaget.

 

Gunner Nielsen skrev muligvis opslaget som en joke, men bosserne i den øverste parti-top har i den grad svært ved at se komikken.

'Det her skal ikke gentage sig'
- Jeg har talt med Gunner Nielsen her til morgen. Han har taget opslaget af igen og er meget ked af det. Vi har aldrig tidligere haft problemer med ham og han er godt klar over, at det her ikke skal gentage sig, siger partisekretær i Dansk Folkeparti, Poul Lindholm Nielsen, til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra den hunde-elskende lokalformand i Kolding. Men han tager ikke telefonen.

Partisekretær Poul Lindholm Nielsen. Arkivfoto: Lars Skaaning
Partisekretær Poul Lindholm Nielsen. Arkivfoto: Lars Skaaning
 

Partisekretær Poul Lindholm Nielsen understreger overfor Ekstra Bladet, at sammenligningen mellem hunde og udlændinge på ingen måde er noget, som Dansk Folkeparti kan eller vil stå inde for.

Han er en hyggelig fyr
- Får det nogen konsekvenser for Gunner Nielsen?

- Nej det gør det ikke. Gunner Nielsen har altid været en hyggelig fyr og et loyalt medlem af partiet, som ikke tidligere er trådt ved siden af. Han har lovet, at det ikke gentager sig. Han forsøgte at lave en joke, men da den kom på skrift fik det en anden virkning. Sket og sket og han har selv valgt at fjerne opslaget, konstaterer partisekretæren.

 

322 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere