DF kræver ren straffeattest: Men hvad med Støjberg?

I et nyt forslag fra Peter Skaarup (DF) kræver han, at danske musikere skal vise ren straffeattest for at spille på et offentligt støttet spillested. Men kræver de også pletfri straffeattest for at blive DF-medlem?

Peter Skaarup mener ikke, at man kan sammenligne kriminelle musikere med DF's Støjberg-flirt. Foto: Henning Hjorth.
Peter Skaarup mener ikke, at man kan sammenligne kriminelle musikere med DF's Støjberg-flirt. Foto: Henning Hjorth.
Følg Politik

Hvis du skal spille musik på et dansk spillested med offentlig støtte, skal du have en ren straffeattest.

Sådan lyder det i en nyt forslag fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup i et fortsat ubesvaret spørgsmål til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det skriver Soundvenue. Helt konkret skriver retsordføreren:

'Vil regeringen med Dansk Folkeparti skærpe kravene, således at det kræver en ren straffetest for at modtage offentlige tilskud og bevillinger til arrangementer mv.?'.

Hvad med Støjberg?
Ministeren har fortsat ikke svaret på paragraf 20-spørgsmålet, der blev sendt til hende før jul. Men et andet spørgsmål presser sig på.

Hvad med Inger Støjberg? Kan man blive medlem af Dansk Folkeparti med en plettet straffeattest, men ikke få lov til at spille musik på eksempelvis Vega?

Artiklen fortsætter under billedet ...

Inger Støjberg sammen med DF's måske kommende formand Morten Messerschmidt, der også i første omgang fik en dom i byretten. Senere besluttede landsretten dog, at hele retssagen skal gå om, da dommer Søren Holm Seerup blev erklæret inhabil. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg sammen med DF's måske kommende formand Morten Messerschmidt, der også i første omgang fik en dom i byretten. Senere besluttede landsretten dog, at hele retssagen skal gå om, da dommer Søren Holm Seerup blev erklæret inhabil. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Dansk Folkeparti har tilbudt den dømte tidligere minister et job  Dansk Folkeparti er nemlig klar til at lade partikassen - der hovedsageligt består af offentligt tilskud - betale for, at Inger Støjberg kan få et job i partiet, hvor hun kan lave, 'lige hvad hun vil', skrev Ekstra Bladet mandag.

Ingen Birthe Kjær
Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få en uddybende kommentar fra Peter Skaarup torsdag morgen, men til BT fortæller han, at man slet ikke kan sammenligne de to ting.

- Jeg kan simpelthen ikke se sammenligningen. Inger Støjberg - her er det nogle politikere, der har sat en sag i gang mod hende. Det har ikke noget med bandekriminalitet at gøre, siger han til mediet.

Derudover peger han på, at det her ikke handler om hverken Birthe Kjær eller Inger Støjberg. Det handler derimod om bandekriminalitet.

-  Det er en fuldstændig anden situation. Det handler jo om, at vi bruger utroligt mange ressourcer på at afkoble banderne fra samfundet - de har nok afkoblet sig selv - men vi vil gerne sikre, at vi ikke får unge mennesker ind i de her miljøer. Hvis vi bare lader stå til i forhold til det nye fænomen, så risikerer vi at tabe den kamp. Og er der noget vi ikke ønsker, så er det det, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør ugens afsnit af Ingen kommentarer, hvor vi spørger Socialdemokratiet, hvad der skal til, før samfundet bliver genåbnet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag