DF-medlemmer vil have Støjberg som formand

Dansk Folkeparti skal finde en ny formand, og Inger Støjberg vurderes at være en mulig kandidat. Hun afviser ikke

Den politiske løsgænger Inger Støjberg er blevet opfordret til at forsøge at blive Kristian Thulesen Dahls efterfølger i Dansk Folkeparti.
Foto: Ernst van Norde
Den politiske løsgænger Inger Støjberg er blevet opfordret til at forsøge at blive Kristian Thulesen Dahls efterfølger i Dansk Folkeparti. Foto: Ernst van Norde
Følg Politik

Medlemmer af Dansk Folkeparti har henvendt sig til løsgænger og folketingsmedlem Inger Støjberg og opfordret hende til at stille op som formand for partiet.

Det siger hun forud for et møde i Rigsretten, hvor hun er anklaget for i 2016 ulovligt og bevidst at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Det fremgår ikke, om det er fremtrædende medlemmer eller menige medlemmer af DF.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en række DF'ere, der har spurgt, siger hun.

Den tidligere stemmesluger for Venstre har dog onsdag ingen kommentarer til, om hun vil melde sig ind i Dansk Folkeparti og stille op som formand, efter at hun forlod Venstre tidligere på året.

- Nu står jeg ved afslutningen af en rigsretssag, og jeg kan udmærket godt forstå, at I spørger, men jeg har ikke noget at sige om det nu her. Jeg har selvfølgelig læst med i medierne, og det er selvfølgelig altid dejligt at få stor opbakning, det er klart, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun blankt kan afvise at stille op som formand, svarer hun ikke ja.

- Jeg kommer ikke til at sige noget som helst i dag, og det gør jeg ikke på den her side af dommen i rigsretssagen. Det er så stor en ting, og det skal jeg have på plads først, siger hun.

Afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl sagde ved offentliggørelsen af sin afgang, at Støjberg bør få en 'fremtrædende position', hvis hun melder sig ind i partiet.

Formand-lidt-endnu Kristian Thulesen Dahl sagde sådan efter partiets ekstraordinære årsmøde i weekenden.

Han vil dog ikke sige, om Støjberg eller andre er hans favorit som afløser på formandsposten.

Støjberg har tidligere været medlem af og næstformand for Venstre, men hun meldte sig ud, to dage efter at Venstre stemte for en rigsretssag mod den tidligere Venstre-minister.

Bliver Støjberg idømt en fængselsstraf, risikerer hun at blive smidt ud af Folketinget, fordi der i grundloven står, at man ikke må være 'uværdig', hvis man er folketingsmedlem.

I praksis har Folketinget smidt politikere ud, der har fået en frihedsstraf.

Anklagerne går efter en fængselsstraf, men har endnu ikke nævnt længden. Strafferammen er fra dagbøder og op til to års fængsel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør meget mere om nedsmeltningen i Dansk Folkeparti i Ekstra Bladets podcast Ingen kommentarer herunder eller i din foretrukne podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller