DF: Økonomisk flygtninge-bombe skal med til forhandlingsbordet

Når finansloven for 2016 skal forhandles på plads, så vil Dansk Folkeparti lægge problemet med kommunernes økonomi på grund af flere flygtninge på forhandlingsbordet

Flygtninge ankommer til Padborg. Siden 6. september er der i alt kommet 14.400. Langt de fleste er taget videre til Sverige. Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO.
Flygtninge ankommer til Padborg. Siden 6. september er der i alt kommet 14.400. Langt de fleste er taget videre til Sverige. Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO.

En række borgmestre er kommet med et økonomisk nødråb, fordi flere flygtninge og mindre refusion fra staten presser dem til at skære i kernevelfærden.

Og det må ikke ske ifølge Dansk Folkeparti, hvor finansordfører René Christensen vil tage problemet med til forhandlingerne om næste års finanslov.

- Danmarks velfærdssamfund betaler prisen for flere flygtninge, og det er helt sikkert et problem, som vi vil tage med til finanslovsforhandlingerne, siger han til Ekstra Bladet.

Jo mere mørkerød en kommune er på kortet, jo flere flygtninge modtager man i 2015 ud af de 12.000 på landsplan. Politik - 24. sep. 2015 - kl. 19:58 Flygtningestrøm er bombe under kommunernes økonomi

Kommuner hænger på regning
Hvis flygtninge ikke kommer i job, så skal kommunerne i højere grad end tidligere betale for understøttelsen på grund af en refusions-reform.

Samtidig skal 12.000 flygtninge fordeles i landets 98 kommuner i år, og Udlændingestyrelsen forventer samme antal til næste år. Det er folk, som har fået asyl, og tre gange så mange om året i forhold til tidligere.

Se også: 14.400 flygtninge til Danmark på 18 dage

Derudover kommer et lignende antal familiesammenførte, så 25.000 flygtninge årligt kommer til kommunerne.

- Det er helt sikkert en bombe under kommunernes økonomi, og det bliver kun værre, fordi pengene ikke følger opgaven på det her område, og det er en uskik, siger René Christensen.

- Lars Løkke Rasmussen er nødt til at betale for sin politik, og når han siger, at vi kan tage 1000 ekstra flygtninge, så må han også finde pengene.

Svært at få flygtninge i job
Refusions-reformen betyder, at statens del af ydelser til flygtningene falder gradvist fra 80 til 20 procent i løbet af det første år. De fleste flygtninge uden job vil være på regeringens nyligt vedtagne integrationsydelse, svarende til SU.

Se også: Sådan vil EU stoppe flygtninge-kaos

Problemet er bare, at det er svært, at få flygtninge hurtigt i arbejde. En undersøgelse fra LG Insight i perioden 2009-2013 viser, at 15,9 procent af flygtninge var selvforsørgende efter et halvt år og 23 procent efter et år.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Derfor kan kommunerne ende med at betale næsten hele understøttelsen for tre ud af fire flygtninge efter et år.

Ekstra Bladet har talt med flere kommuner rundt om i landet, som forventer øgede udgifter til flygtninge de kommende år. En rundspørge i Jyllands-Posten viser, at det er to ud af tre kommuner.

Derfor skal staten betale alle omkostninger, hvis det stod til Dansk Folkeparti.

Statslige centre
- Vi foreslår, at man i stedet opretter statslige centre, så flygtninge ikke kommer ud i kommunerne. På den måde ender staten med at betale, og det går ikke ud over kernevelfærden, fortæller finansordføreren.

Enhedslistens kommunalordfører, Rune Lund, foreslår overfor Jyllands-Posten, at kommunerne skal have tilført mindst en milliard kroner mere.

Det skyldes, at det kan skabe vrede mod flygtningene, 'hvis der skal skæres ned på velfærden, fordi de kommer'.

Se også: Løkke får lovning på praktikpladser til flygtninge

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at kommentere sagen. Regeringen offentliggør på tirsdag sit forslag til en finanslov for 2016.

Der har været møder, hvor partierne har følt hinanden på tænderne, men der har endnu ikke været reelle forhandlinger om finansloven ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

Lille Noor kom som flygtning. Her siges der tak til dansk politibetjent

102 kommentarer
Vis kommentarer