DF raser over østerskonger: - Ministeren holder os for nar

Selvom der er kommet nye kvoter for muslinge- og østersfiskeri, er der fortsat østerskonger i Limfjorden. DF-ordfører retter nu skarp kritik af fiskeriministeren

Ib Poulsens (DF) tillid til fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) kan efterhånden ligge på et meget lille sted. Foto: Jens Dresling
Ib Poulsens (DF) tillid til fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) kan efterhånden ligge på et meget lille sted. Foto: Jens Dresling

Samarbejdet mellem fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) og fiskeriordfører fra regeringens støtteparti, Ib Poulsen (DF), skraber for alvor bunden disse dage.

Det er kvoterne for muslinge- og østersfiskeri i Limfjorden, der skaber rigtig dårlig stemning.

Ib Poulsen er godt træt af ministerens slimede omgang med de aftaler, Folketinget har indgået.

- Det er fuldstændig utilstedeligt, at ministeren på den her måde holder fiskerne og os ordførere for nar, siger han.

20. juni i år blev alle Folketingets partier enige om, at østers- og muslingefiskere i Limfjorden ikke må eje mere end tre licenser. De, der har flere, har med den nye aftale til udgangen af 2026 til at skille sig af med licenserne.

Østerskonger bliver ved
Ib Poulsen raser over ministerens beslutning om, at reglerne om antal af licenser ikke gælder fra juni 2018, hvor aftalen blev indgået.

På grund af det kan fiskere stadig erhverve sig mere end tre licenser og på den måde forblive østerskonger i Limfjorden helt til 2027. Det har i hvert fald én østersfisker allerede benyttet sig af. Fiskeren blev registreret som indehaver af mere end tre licenser lidt over en måned efter, at aftalen var lavet.

Licensen blev overdraget til fiskeren, to dage inden Folketingets aftale faldt på plads, men blev altså først registeret i Fiskeristyrelsen 25. juli - mere end en måned, efter at aftalen var faldet på plads.

Det viser et svar fra Fiskeriministeren til Folketinget.

***

Tilliden daler
DF'eren er især fortørnet over samarbejdet med ministeren.

- Samarbejdet er slet, slet ikke det samme, som vi havde med Karen Ellemann. Karen kunne vi snakke og samarbejde med.

Artiklen fortsætter under billedet

Ib Poulsen kan ikke forstå, hvad der kan være vigtigere for fiskeriministeren end samarbejdet med regeringens støtteparti. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Ib Poulsen kan ikke forstå, hvad der kan være vigtigere for fiskeriministeren end samarbejdet med regeringens støtteparti. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Hans tillid til ministeren kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

- Eva Kjers tilgang og kølige stil slider på tilliden hver eneste dag, og samarbejdet er nærmest ikke-eksisterende.

Fiskeriministeren fortæller igennem sin presserådgiver, at hun ikke har andet at tilføje, end det svar hun har givet til Folketinget.

Udvandrede fra møde
Den dårlige stemning mellem fiskeriministeren og DF'eren er ikke helt ny. I starten af november kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan Ib Poulsen udvandrede fra et møde med ministeren.

Her forsvarede ministeren sig over for Ekstra Bladet med, at man ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft og fastslog, at hun ikke trak noget i langdrag. Hun indrømmede samtidig, at hun ikke var tilhænger af aftalen.

DF's fiskeriordfører undrer sig dog stadig over Eva Kjer Hansens prioriteringer.

- Hvad er det, der gør sagen så vigtig, at Dansk Folkeparti skal sættes ud på et sidespor. Hvem er vigtigere end hendes støtteparti?, spørger han.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen