DF'er efter Løkkes ferie-fidus: Jeg er overrasket

Undrer sig over, at statsministeren tidligere har sagt, at han intet har med kvotekonger at gøre

Journalist Kristian B. Larsen udlægger her sagen

Kvotekongen John-Anker Hametner Larsen og Lars Løkke i køkkenet ved et arrangement i Thyborøn 2015. Foto: Privat Plus Gav Løkke gratis ferieophold: Se kvotekongens sms'er

Dansk Folkeparti har længe undret sig over, hvorfor regeringen havde så svært ved at stramme loven for kvotekongerne.

Det siger fiskeriordfører Ib Poulsen som reaktion på statsministerens ferie i stor-fiskeren John-Anker Hametner Larsens hus i Skagen.

Løkke og kvotekongen ved et arrangement i Thyborøn i 2014. Foto: Morten Stricker/Scanpix
Løkke og kvotekongen ved et arrangement i Thyborøn i 2014. Foto: Morten Stricker/Scanpix
 

– Regeringen blev afsløret i at gøre alt for at modarbejde de stramninger over for kvotekonger, som flertallet ønskede, og jeg har da undret mig over den store modstand, siger DF’s fiskeriordfører.

Samtidig kommer det gratis lån af huset bag på Ib Poulsen, da han mener, at Lars Løkke afviste en relation til kvotekongerne på et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget 9. november.

– Det overrasker mig, at statsministeren har lånt et sommerhus af en kvotekonge, fordi statsministeren sagde, at han intet havde med kvotekongerne at gøre. Den her historie viser det stik modsatte, siger Ib Poulsen.

’Statsministeren blev sur’
Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener også, at Lars Løkke på samrådet gav udtryk for, at ’han dårligt nok kendte kvotekongerne’.

– Jeg har faktisk undret mig meget over, hvorfor statsministeren blev så sur under samrådet, da der blev spurgt til hans og Venstres forhold til kvotekongerne. Jeg er bekymret for, at der kan komme flere ting frem i den her sag, siger Simon Kollerup.

– Jeg forventer, at Lars Løkke nu kommer tilbage til Folketinget og lægger alt frem, for det kunne umiddelbart se ud, som om der er flere ting, han ikke har fået fortalt Folketinget, selv om vi spurgte ham flere gange. Endda på et åbent samråd, hvor statsministeren udtaler sig under ministeransvar, fortæller den socialdemokratiske fiskeriordfører.

Fisk på få hænder
De to partier ville stramme op for kvotekongerne, fordi de danske fisk sad på færre og færre hænder, selv om det aldrig har været meningen.

Derfor lavede politikerne regler i 2012, som skulle begrænse koncentrationen af kvoter.

Alligevel fanger de 16 danske fiskere med flest kvoter helt op til 66 procent af alle sild, makrel og industrifisk på danske kvoter, viser en rapport fra Rigsrevisionen.

De 16 største kvotekonger er sågar samlet i bare ti selskaber.

Kvotekongernes andel af fiskeriet er samtidig steget siden 2012, hvor de 16 største fiskere kun lagde beslag på 53 procent af de fangede fisk.

Læs mere i Ekstra Bladets papirudgave og på eb.dk/plus, hvor der stilles skarpt på forholdet mellem kvotekongen og statsministeren.

210 kommentarer
Vis kommentarer