Diktator stor-roser Trump: Bedste præsident nogensinde

Syriens diktator er fint tilfreds med præsidenten i Det Hvide Hus, fortæller han i et interview

Donald Trump høster roser fra den syriske hovedstad, Damaskus. Foto: Jim Bourg/Ritzau Scanpix
Donald Trump høster roser fra den syriske hovedstad, Damaskus. Foto: Jim Bourg/Ritzau Scanpix

I Syrien sidder præsident Bashar al-Assad tungt på magten.

Trods snart otte års borgerkrig og internationalt pres på den 54-årige diktator er Assad endnu ikke blevet væltet.

Faktisk er Assad ellers tidligere så udsatte position i præsidentpalæet i Damaskus kun blevet mere og mere sikker, som verdenssamfundets fokus blev rettet mod bekæmpelsen af Islamisk Stat.

Men efter IS' fald og amerikanernes drab på terrororganisationens leder Abu Bakr al Baghdadi i 2019 er sædet nu igen begyndt at brænde så småt under Assad. Alligevel roser han nu i et interview en af de største trusler mod sig lige nu - den amerikanske præsident, Donald Trump.

Se også: Udenrigsminister kalder drab på IS-leder for et vigtigt skridt

Ikke falsk
Syriens mangeårige præsident har givet et interview til et syrisk medie. Det interview har amerikanske NBC News oversat. Her langer Assad ud efter Vesten og især USA, men han har samtidig overraskende ros til Trump.

- Når det kommer til Trump, skal jeg fortælle dig noget, der måske lyder mærkeligt. Han er den bedste amerikanske præsident. Ikke på grund af sin politik, men fordi han er den mest transparente præsident.

Derefter sender Assad en gedigen sviner afsted mod Trumps forgængere, før han uddyber sin ros af den nuværende præsident i USA.

- Alle amerikanske præsidenter begår forbrydelser, og nogle får Nobelspriser, mens de bliver fremhævet som forsvarere af menneskerettigheder og Vesten unikke principper, siger han og fortsætter:

- Men de er alle en gruppe kriminelle, som kun forsvarer amerikanske lobbyinteresser. Trump er ærlig og siger ligeud, at han vil have olien. Det er realiteten af amerikansk politik siden Anden Verdenskrig. Hvad kan vi ønske os mere end en transparent fjende (som amerikansk præsident, red.).

Donald Trump har ikke endnu forholdt sig til Assads interview.

Se også: USA har udsendt en video af angreb på IS-leder

Se også: Vi stjal al-Baghdadis underbukser - det førte til hans død

Abu Bakr al-Baghdadi erklærer oprettelsen af Islamisk Stat fra stormoskeen i Mosul. Foto: Foto: AP Terror - 28. okt. 2019 - kl. 08:10 Her gemte verdens mest eftersøgte terrorist sig

371 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere