Dømt i gigantisk svindelsag: Overførte milliarder til egen konto

Malaysias ekspremierminister er tiltalt for 42 lovovertrædelser. Indtil videre er han kendt skyldig i syv

Den tidligere malaysiske premierminister Najib Razak ankommer til retten i hovedstaden Kuala Lumpur med sine tilhængere. Foto: Lim Huey Teng/Reuters
Den tidligere malaysiske premierminister Najib Razak ankommer til retten i hovedstaden Kuala Lumpur med sine tilhængere. Foto: Lim Huey Teng/Reuters
Følg Politik

Den tidligere malaysiske premierminister Najib Razak er blevet fundet skyldig i alle anklager i korruptionssagen mod ham.

Det står klart tirsdag, hvor dommen i den første af retssagerne mod ham er afsagt. Han blev fundet skyldig i alle syv anklagepunkter.

Ifølge tiltalen har Najib begået underslæb mod den statslige udviklingsfond 1MDB for 4,5 milliarder dollar, svarende til knap 29 milliarder kroner. Han skulle have overført fire milliarder kroner af beløbet direkte til sin egen bankkonto.

Najib har meddelt, at han vil anke en dom mod ham. Han mener, at retssagen er politisk motiveret.

Ifølge malaysiske medier vil dommen styrke anklagemyndigheden i de andre retssager, der er bebudet mod Najib.

I alt er han tiltalt for 42 lovovertrædelser, og der er planlagt seks retssager mod ham.

Den tidligere premierminister blev anholdt i 2018, hvor politiet konfiskerede 1400 halskæder, 567 håndtasker, 423 ure, 1600 brocher og 14 hovedsmykker til en værdi på 273 millioner dollar.

Ud over den tidligere premierminister er også hans kone og hans stedsøn anklaget. Sidstnævnte, Riza Aziz, er kendt som produceren på filmen 'Wolf of Wall Street'.

Riza Aziz, hvis produktionsselskab Red Granite Pictures har produceret ikke bare 'Wolf of Wall Street' men også 'Dum og Dummere 2', er anklaget for at have hvidvasket for 248 millioner dollar eller 1,6 milliarder kroner.

De skulle være kommet fra 1MDB via en konto i Schweiz.

Riza Aziz gav under indspilningerne af 'Wolf of Wall Street' skuespilleren Leonardo DiCaprio en Oscar, der var vundet af Marlon Brando, til en værdi på 600.000 dollar i fødselsdagsgave.

DiCaprio har senere afleveret den til politiet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde