Dokument bekræfter: Kanye klar til valg

Alt tyder nu på, at Kanye West stiller op til præsidentvalget i år

Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix

Den verdensberømte rapper Kanye West afleverede torsdag et dokument til den føderale valgkommission (FEC), hvor han tilsyneladende bekræfter, at han stiller op til det amerikanske præsidentvalg 2020.

Det nye dokument, Kanyes 'Statement of Candidacy' kan først registreres, når en person har opnået kandidatstatus, hvilket betyder, at det er lykkedes Kanye West at indsamle mindst 5000 dollars gennem kampagne-aktiviteter. Det bekræfter en FEC talsperson over for Fox News.

Onsdag modtog FEC desuden et såkaldt 'Statement of Organization'-dokument, der er en registrering af en politisk komite, hvilket gør det muligt for Kanye West at indsamle og bruge penge i forbindelse med en valgkampagne.

Kanye West har registreret sit kandidatur under partinavnet 'BDY', der står for 'Birthday Party'. Hans komité-navn er listet som 'Kanye 2020'.

Kanye West overraskede mange, da han 4. juli skrev på Twitter, at han ville stille op til præsidentvalget i år.

'Vi må realisere USA's potentiale ved at stole på Gud, forene vores vision og bygge vores fremtid. Jeg stiller op som præsident,' skrev han.

Siden har flere medier sået tvivl om alvoren i rapperens tweet, men nu ser det altså ud til, at Mr. West sætter handling bag sine ord.

Her kan du se Kanyes 'Statement of Organization', som han indgav onsdag.

Kanye West stiller op under partinavnet 'BDY', der står for Birthday Party.
Kanye West stiller op under partinavnet 'BDY', der står for Birthday Party.
 

Kanye West (til højre) mødtes med USA's præsident, Donald Trump (til venstre), i Det Hvide Hus i 2018 for at diskutere en kriminalitetsreform. Foto: Kevin Lamarque/Reuters flash - 5. jul. 2020 - kl. 06:36 Kanye West vil stille op til præsidentvalget i 2020

216 kommentarer
Vis kommentarer