Når de næsten 57.000 grønlændere på fredag går til valg, sker det i kølvandet på en stor, politisk korruptionsskandale, hvor landsstyreformand Aleqa Hammond blev afsløret i at bruge statskassen som personlig kassekredit.
Helt præcist brugte hun 106.363 kroner fra den slunkne statskassen på hotel- og flybilletter, og da det blev afsløret, måtte hun gå af.
Aleqa Hammond sammen med kronprinsparret (Polfoto)
Nu skal den politiske pose rystes på ny, og et nyt selvstyre-parlament skal vælges til det såkaldte Inatsisartut.
Har fanger-kultur
Ifølge ekstern lektor Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet er det et af de vigtigste valg i 35 år, fordi ø-folket er splittet, og det politiske system er gennemsyret af en særpræget politisk kultur.
- Grønland har en rådden politisk kultur med korruption og vennetjenester. Dels skyldes det, at landet er meget lille, og der er simpelthen færre personer at tage af til de politiske embeder. Og så er samfundet gennemsyret af en fangerkultur, som betyder, at man er loyal over for familie og venner, siger Lars Hovbakke Sørensen.
- Og så har Grønland kun haft politiske partier siden slutningen af 1970'erne, så derfor er den politiske kultur ikke lige så etableret som i de øvrige nordiske lande, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Kold udgave af Qatar
For bare få år siden drømte grønlænderne om at blive en kold udgave af Qatar. Grønlænderne skulle være rige på at udvinde olie, uran, zink og jern, og afgifter på råstoffer skulle sikre øen en lind strøm af penge.
Men råstof-eventyret har indtil videre vist sig som en stor fuser. Udover en lille rubin-mine i Fiskenæsset, er råstofprojekterne ikke for alvor kommet i gang.
Og senest er den grønlandske drøm om en gigantisk jernmine i Nuuk-fjorden. Selskabet bag - London Mining Group - er gået i betalingsstandsning.
I dag handler valget i højere grad om at få gang i den mere traditionelle økonomi inden for hovedsageligt fiskeindustrien.
Bloktilskud på 4,7 mia. kroner
Også økonomien hænger i laser. Samlet får Grønland bloktilskud og subsidier fra EU for 4,7 mia. kroner om året, og det svarer til 35 procent af øens økonomi.
- Det står sløjt til i Grønland. Økonomien er i stagnation, og konsekvenserne er høj arbejdsløshed og et stort pres på de offentlige finanser. Og hvis man kigger frem i tiden, så ser underskuddene ud til at blive større og større, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.
Økonomien er blandt andet skrøbelig, fordi den primært baserer sig på fiskeri af rejer og hellefisk.
- Det er ikke sådan, at bunden falder ud fra den ene dag til den anden, men problemerne kan vokse sig så store, at det bliver svære at få gjort noget ved dem igen. Så der skal gøres noget nu, siger Torben M. Andersen.
Dramatisk valg
Ifølge eksterne lektor ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen står grønlænderne over for to veje:
Skal grønlænderne vælge den strømlinede, europæiske og mere byorienterede vej, eller skal der stadigvæk lægges vægt på de traditionelle fisker, -fanger og bysamfund?
Det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA) klarer sig godt i meningsmålingerne, mens det traditionelle 'socialdemokratiske' Siumut på grund af blandt andet korruptions-sagen imod landsstyreformand Aleqa Hammond står til at gå tilbage.
Siumut kæmper sammen med det traditionelle borgerlige parti Atassut om de mere traditionelle stemmer i de små bygder, mens Demokraterne sammen med IA appellerer til de mere moderne vælgere i hovedstaden Nuuk.
