De to ledere, Donald Trump og Kim Jong-un, vil om ganske kort tid underskrive et dokument.
Det har den amerikanske præsident netop sagt i forbindelse med topmødet.
En reporter på stedet spurgte præsidenten, hvad dokumentet indeholdt.
- Det vil vi afslører om nogle minutter, siger præsidenten på topmødet.
- Der er gjort fremskridt. Det er gået bedre end alle forventede, siger han.
Billeder fra Capella Hotel, hvor mødet bliver afholdt lige nu, er der opstillet et skrivebord med to stole. På bordet ligger der to mapper og kuglepenne. Rummet er desuden udsmykket med nordkoreanske og amerikanske flag.
De to ledere har i løbet af de sidste par timer holdt møde, spist frokost, og nu går de altså rundt sammen om hotellet, som er det sted, hvor de to mødtes for første gang.
Trump og Kim Jong-un har holdt møde alene i 41 minutter. De var dog omgivet af tolke, og 18 minutter af mødet gik på at oversætte mellem de to.