Drama i parlament: Slåskamp brød ud

Oppositionen i Taiwan protesterer mod regeringens 'tyranni'

Video/redigering: Reuters via Ritzau Scanpix/Signe Skov

På dramatisk vis brød en slåskamp ud i Taiwans parlament mandag morgen.

En barrikade var blevet sat op af oppositionen Kuomintang. Partiet havde besat parlamentet og protesterede mod det, de mener, er tyranni fra regeringens side.

Kampen brød ud, da politikere fra landets regerende parti, Democratic Progressive Party, brød barrikaden ned. Det skriver flere medier, heriblandt Reuters.

Artiklen fortsætter under billederne:

Oppositionspartiet Kuomintang har demonsteret siden søndag. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
Oppositionspartiet Kuomintang har demonsteret siden søndag. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix

En slåskamp brød ud, da de regerende politikere brød barrikaden ned. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
En slåskamp brød ud, da de regerende politikere brød barrikaden ned. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix

'I år er Tsai-administrationen blevet mere tyrannisk end nogensinde før,' skriver oppositionspartiet i en pressemeddelelse.

De skriver videre, at regeringens tyranni efterlader dem med intet andet valg end at besætte bygningen og kræve et parlamentarisk boykot.

Råben og skrigen
Cirka 20 politikere fra partiet Kuomintang brød ind i nattens ly og mørke og satte en barrikade op ved brug af stole og kæder.

Da politikerne fra den siddende regering fik tvunget sig adgang til parlamentet, udspillede der sig en opsigtsvækkende scene.

Artiklen fortsætter under billederne:

Regeringspartiet mener, at barrikaden er at træde på sine egne parlamentsmedlemmer. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
Regeringspartiet mener, at barrikaden er at træde på sine egne parlamentsmedlemmer. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix

Kuomintang har for nyligt fået en ny formand, der forsøger at vinde støtte blandt folket. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix
Kuomintang har for nyligt fået en ny formand, der forsøger at vinde støtte blandt folket. Foto: Ann Wang/Ritzau Scanpix

Der blev råbt og skreget, og den nye formand for oppositionspartiet, Johnny Chiang, kæmpede for, at de kunne holde positionen.

Kort tid efter var han dog tilbage på gulvet, hvor episoden fandt sted.

Efter kampen udviklede optrinnet sig til en mere fredelig protest, hvor oppositionen stod og råbte slagord.

Kuomintang endte med at trække sig, men fordømte deres medparlamentarikere for at have brugt vold mod dem.

- Det er en meget farlig ting. Du kan ikke behandle dine politiske kollegaer på den måde, siger Wayne Chiang, der repræsenterer Kuomintang i parlamentet.

Regeringspartiet er bestemt ikke begejstrede for protesten. De og præsidentkontoret fordømmer Kuomintangs handling.

43 kommentarer
Vis kommentarer