Drama: S-borgmester bryder aftale og fortsætter i Albertslund

SF får alligevel ikke en borgmester i Albertslund. Steen Christiansen (S) bryder aftale og fortsætter selv

Steen Christiansen (S) kan fortsætte som borgmester i Albertslund efter ny konstitueringsaftale. (Arkivfoto) Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix
Steen Christiansen (S) kan fortsætte som borgmester i Albertslund efter ny konstitueringsaftale. (Arkivfoto) Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet bryder konstitueringsaftale i Albertslund Kommune, der tidligere onsdag aften gav SF borgmesterposten.

Steen Christiansen fortsætter alligevel som borgmester i stedet, oplyser han i en mail til Ritzau.

Han har samlet et flertal sammen med Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti, mens Radikale Venstre bliver inviteret til at træde ind i aftalen.

I den brudte konstitueringsaftale fik SF's Vivi Nør Jacobsen ellers borgmesterposten med støtte fra Steen Christiansen og Socialdemokratiet samt Radikale Venstre.

- Først og fremmest tillykke til SF med borgmesterposten. Valgets tale er klar, og vi lytter i Socialdemokratiet til borgerne, sagde Steen Christiansen onsdag aften til sn.dk.

- Vi vil med aftalen med SF og Radikale Venstre og den øvrige kommunalbestyrelse fortsat arbejde for en progressiv udvikling af Albertslund med fokus på børn, velfærd og den grønne omstilling, lød det fra Steen Christiansen.

Kort før midnat er der dog nye toner fra Steen Christiansen, der har været borgmester siden 2010.

- Jeg er glad for opbakningen til at kunne fortsætte som borgmester og ikke mindst på baggrund af en konstitueringsaftale, som sikrer et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det vil jeg bestræbe mig på at leve op til i valgperioden, siger han i mailen.

I en samlet pressemeddelelse bekræfter Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti, at de er med i en aftale, der gør Steen Christiansen til borgmester.

Det skyldes ifølge partierne et 'åbenlyst brud på vores aftale og det hidtidige tillidsforhold' fra SF.

De fire partier var klar til at gøre Vivi Nør Jacobsen til borgmester. Men derefter valgte hun ifølge partierne i den nye aftale at droppe aftalen for at konstituere sig med Socialdemokratiet og Radikale Venstre i stedet.

- På den baggrund valgte vi at tage kontakt til Socialdemokratiet, og en ny aftale blev indgået, lyder det fra de fire partier.

Partierne slår også fast, at det ikke var udgangspunktet, at Steen Christiansen skulle fortsætte som borgmester.

Socialdemokratiet gik 7,8 procentpoint og to mandater tilbage i Albertslund ved valget tirsdag. Partiet blev dog stadig det største parti med syv mandater.

Modsat gik SF 9,5 procentpoint frem og fordoblede sine mandater til fire. Vivi Nør Jacobsen blev også kommunens største stemmesluger med 1293 personlige stemmer. Steen Christiansen fik 820 stemmer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kommunalvalget har budt på en række dramaer i Albertslund såvel som i resten af landet:

På Frederiksberg mistede de konservative borgmesterposten efter 112 år.

Hverken Villy Søvndahl (SF) eller Eva Kjer (V) blev borgmester i Kolding, som det ellers var spået.

Kristian Thulsen Dahl meddelte onsdag, at han vil trække sig på et ekstraordinært årsmøde

DF's dårlige valg i hele landet fik dagen efter valget formand Kristian Thulesen Dahl til at meddele, at han vil trække sig på et ekstraordinært årsmøde.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.