Med en samlet økonomisk plan for de kommende år forsøger Alternativet at træde ind på den samme bane, som Folketingets øvrige partier spiller på.
Sammenlagt vil Alternativet omfordele 120 milliarder kroner over fire år. Det skal ske med en økonomisk plan, der gør op med nødvendighedens politik, skriver Berlingske søndag.
Partiets finansordfører, Josephine Fock, siger, at Alternativet med planen vil investere i fremtiden i stedet for at låne fra den.
- Vores udspil skal vise, at man godt kan gøre det på en anden måde, hvor vi ikke behøver at skære ned på uddannelse, forskning eller miljø. Det er et spørgsmål om politiske prioriteringer, siger hun til Berlingske.
- Vi har denne gang regnet rigtig konservativt stort set uden dynamiske effekter for på den måde at vise, at vi kan spille på de traditionelle partiers banehalvdel, siger hun.
Partiets udspil indeholder 55 punkter. Skatter skal over fire år hæves med 54 milliarder kroner. Andre skatter skal sænkesmed 33 milliarder.
Blandt de største klumper til inddrivelse af øgede skatter er en udfasning af boligskattestoppet og indførelsen af en formueskat på én procent om året på nettoformuer over tre millioner kroner.
Omvendt vil partiet hæve beskæftigelsesfradraget. Loftet for kontanthjælp skal rulles tilbage. Også 225-timers-reglen skal afskaffes.
Alternativets plan lægger desuden op til at hæve afgifterne med omkring 60 milliarder kroner. De skal komme fra øgede afgifter på alt fra sodavand, slik, cigaretter og kød.
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, at nogle forslag ikke bare er på Månen, men på Mars.
Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører, hæfter sig især ved de store prisstigninger på cigaretter og kød.
- Man siger, man vil skabe mere lighed, og samtidig vil en enlig mor med en lav indkomst måske ikke få råd til at lave spaghetti med kødsovs til børnene, siger han til Berlingske.
De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, har sympati for Alternativets forlag, men kan ikke følge med, når det kommer til finansieringen.
