Efter 65 års konflikt: Nordkorea dropper historisk demonstration

I Nordkorea dropper man nu en årlig månedlang demonstration mod USA

Topmødet mellem Trump og Kim Jong-un har skabt store forandringer i det nordkoreanske samfund, hvor man taler positivt om sin tidligere fjende. Foto: AP/Evan Vucci
Topmødet mellem Trump og Kim Jong-un har skabt store forandringer i det nordkoreanske samfund, hvor man taler positivt om sin tidligere fjende. Foto: AP/Evan Vucci

Relationen mellem de to fjender USA og Nordkorea er hurtigt blevet forbedret gennem de seneste par uger, og det mærker man nu i det indelukkede land.

Her har topmødet mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas diktator Kim Jung-un nemlig banet vejen for, at den årlige og månedlange demonstration mod USA er aflyst i år. Det skriver det britiske medie The Independent.

- I dag har vi haft et historisk møde og besluttede at lægge fortiden bag os. Verden vil se store ændringer, sagde Kim Jong-un efter topmødet med Donald Trump 12. juni i Singapore.

En af de første ændringer bliver altså aflysningen af USA-demonstrationen.

Den skulle vare frem til 27. juli, hvor man markerer årsdagen for Koreakrigens afslutning på den nordlige del af halvøen.

Siden Korea splittede i et nord og et syd har nordkoreanerne vanen tro fra en måned op til datoen fejret 'sejren i fædrelandets kamp for frihed' ved at sparke gang i voldsomme demonstrationer rettet mod det imperialistiske USA, som i de seneste 65 år har været landets arvefjende nummer et.

Artikel fortsætter under billedet ...

Hvert eneste år finder der en massiv demonstration mod USA sted i Nordkorea. I år er den blevet aflyst for første gang i landets historie. Foto: All Over Press/Han Myung-Gu
Hvert eneste år finder der en massiv demonstration mod USA sted i Nordkorea. I år er den blevet aflyst for første gang i landets historie. Foto: All Over Press/Han Myung-Gu
 

Ny glorværdig æra
Det er ellers kendt som en af de største folkefester på året, hvor mere end 100.000 nordkoreanere samles på Kim Il Sung-pladsen i hovedstaden Pyongyang med flag og anti-amerikanske slagsange med i rygsækken.

Nye vinde blæser dog ind over hovedstaden i Nordkorea, hvor statens propagandamaskine i stedet forsøger at pleje det nyligt gode forhold til amerikanerne.

'Formand Kim har en mulighed, som ingen andre før ham, til at blive husket som lederen, der indvarslede en glorværdig ny æra af fred, sikkerhed og fremgang for sit folk', lyder det fra Trump i højtalerne på gaden.

På statstv har man igen og igen kørt et 42 minutter langt indslag om mødet mellem Kim Jong-un og Donald Trump. Det markerer første gang i landets historie, hvor der bliver talt om atomnedrustning. I Nordkorea taler man ligefrem positivt om USA - noget der førhen har været uset.

Nordkorea stadig en trussel
På mødet mellem de to statsledere blev det blandt andet besluttet, at Nordkorea forpligter sig til at arbejde for en 'fuldstændig denuklearisering' af den koreanske halvø. Teksten nævner ikke specifikt atomvåben eller missiler, men omtaler altså en generel atomnedrustning.

Trump ligger nemlig ikke skjul på, at selvom USA og Nordkorea nu har nærmet sig hinanden, så er der stadig lang vej at gå, før de kan begrave stridsøksen helt.

I en erklæring, som han underskrev tidligere på ugen forlænger præsidenten nemlig de hårde sanktioner mod regimet i Nordkorea.

- Vi vil opnå en atomnedrustning, sagde USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i den forbindelse.

- Først derefter vil sanktionerne blive ophævet, understregede han.

Pompeos udtalelser kommer i forlængelse en udtalelse fra Nordkorea, om at Trump og Kim Jong-un er blevet enige om en gradvis atomnedrustning.

Det blev fortolket som om, at USA ville give indrømmelser over for Nordkorea undervejs, til trods for at USA længe har insisteret på, at det ikke var tilfældet.

Erklæringen mellem Donald Trump og Kim Jong-un.

Her er de fire andre punkter, som det netop underskrevne dokument indeholder

1) USA og Nordkorea forpligtiger sig til en ny amerikansk-nordkoreansk relation i overensstemmelse med folkets vilje til fred og rigdom i de to lande.

2) USA og Nordkorea vil stå sammen om at bygge en vedvarende og stabil fred på Den Koreanske Halvø.

3) Parterne bekræfter 'Panmunjom Deklarationen' fra 27. april 2018, hvor Nordkorea forpligtiger sig til en fuldstændig afatomisering af Den Koreanske Halvø.

4) USA og Nordkorea forpligtiger sig til at finde de jordiske rester af krigsfanger (POW) og personer forsvundet i tjeneste (MIA), herunder at hjemsende dem, som allerede er identificeret.

Desuden skriver de følgende i aftalen:

- Præsident Donald Trump forpligter sig til sikkerhedsgarantier for Nordkorea. Der er står ikke, hvad de garantier indebærer

- Nordkoreas leder, Kim Jong-un, genbekræfter sin 'faste og urokkelige' forpligtelse til at færdiggøre afrustningen af atomvåben fra Den Koreanske Halvø.

Læs mere om USA og Nordkorea her:
Se også: Nord- og Sydkorea planlægger at etablere togforbindelse
Se også: Trump: Nordkorea udgør stadig en ekstraordinær trussel
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, menes at befinde sig i denne limousine i Beijing. Foto: AP Politik - 19. jun. 2018 - kl. 04:54 Kim Jong-un på ny udlandsrejse
Politik - 16. jun. 2018 - kl. 13:42 Trump ville bare hilse: Men nu er folk stiktossede

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen