Efter angreb på Danmark: Nu beklager Det Hvide Hus

Donald Trumps cheføkonom afviser, at han mener, at Danmark er et socialistisk land, selvom en række danske politikere opfattede det sådan efter offentliggørelsen af en rapport fra Det Hvide Hus

Rapporten skulle i stedet bruges til at oplyse en 'vildfaren' amerikansk ungdom om, hvad socialisme i virkeligheden er, fortæller Trumps cheføkonom. Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik
Rapporten skulle i stedet bruges til at oplyse en 'vildfaren' amerikansk ungdom om, hvad socialisme i virkeligheden er, fortæller Trumps cheføkonom. Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik

Den danske velfærdsmodel fik en over nakken, da Det Hvide Hus i ugen op til midtvejsvalget udkom med en rapport om 'Socialismens alternative omkostninger'.

Trump er lige nu på rundtur i USA for at skaffe opbakning frem mod midtvejsvalget 6. november. Den nye rapport er et godt argument for hans politiske kurs, mener ekspert. Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik Politik - 29. okt. 2018 - kl. 11:07 Det Hvide Hus revser Danmark: Levestandarden i USA er langt højere

Som rapportens titel antyder, går Det Hvide Hus' cheføkonomer i kødet på socialistiske stater som Venezuela, Cuba, Kina og altså de nordiske lande - herunder Danmark, der er nævnt en snes gange i den 72 sider lange rapport.

Men nu trækker ophavsmanden bag rapporten, Donald Trumps cheføkonom, Kevin Hassett, i land. Under et besøg i netop Danmark forklarer han, at Danmark slet ikke er et socialistisk land.

Det skriver Berlingske.

En overreaktion
Rapporten fra Det Hvide Hus fik heftige reaktioner frem hos flere prominente navne i regeringstoppen. Udenrigsminister Anders Samuelsen kaldte den absurd, mens finansminister Kristian Jensen mente, at der var tale om decideret 'fake news' fra Donald Trumps administration.

Men ifølge Kevin Hasset, der sidste uge var en tur i Danmark, har de danske politikere overreageret på rapportens indhold.

- For mig virker det desværre, som om mange i Danmark overreagerede på et grundlag, som ikke er, hvad der faktisk står i rapporten, men som var på baggrund af fejlagtige udlægninger af, hvad der står, siger cheføkonomen til Berlingske.

Han understreger, at han trods konkret at have nævnt Danmark op til flere gange i rapporten om socialisme ikke mener, at Danmark er et socialistisk land:

- Det lader til, at den del blev modtaget, som om det var et angreb, og det var det på ingen måde. Så når jeg ser tilbage, så er der ting, jeg ville have gjort anderledes. Og derfor vil vi klart revurdere, hvordan vi gør de her ting i fremtiden, siger Kevin Hassett

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kevin Hassett er en særdeles anerkendt økonom i USA. Han har blandt andet været rådgiver for den tidligere præsident George W. Bush og den nu afdøde senator John McCain. Foto. AP/Evan Vucci
Kevin Hassett er en særdeles anerkendt økonom i USA. Han har blandt andet været rådgiver for den tidligere præsident George W. Bush og den nu afdøde senator John McCain. Foto. AP/Evan Vucci

Rapport faldt statsministeren for brystet
Det er yderst sjældent, at en dansk statsminister skruer bissen på over for en af Danmarks vigtigste allierede og største eksportmarkeder USA. Men det var lige, hvad Lars Løkke Rasmussen valgte at gøre, da han blev bekendt med rapporten fra Det Hvide Hus.

'Jeg deltager til enhver tid i en konkurrence med amerikanerne om, hvem der har den bedste samfundsmodel: Danmark eller USA? For jeg ved, at Danmark ville vinde HVER gang. Modsat USA har vi nemlig i Danmark fundet en god balance mellem frihed og fællesskab', skrev statsministeren på Facebook.

Under Kevin Hassetts tur til Danmark mødtes han med finansminister Kristian Jensen, der har bakket sin partiformand op i hans kritik af rapporten, og her fik den amerikanske cheføkonom mulighed for at rede trådene ud.

- Jeg respekterer virkelig statsministerens kommentar. Alle lande bør have en leder, der elsker sit land. Jeg kan kun sige, at finansministeren forstår, at det ikke er fake news. Vi har mødtes, og vi har faktisk fået nogle positive kommentarer, siger han til Berlingske.

Anerkender regnefejl
Rapporten, der kom få dage inden det ekstremt vigtige midtvejsvalg i USA 4. november, er blevet kritiseret af en række eksperter. De mener, at økonomerne har kigget på data, der passer til egne konklusioner.

De konkluderer eksempelvis, at velstanden i USA er 15 procent højere end i Danmark, hvis man kigger på bnp pr. indbygger. Men den tager samtidig ikke højde for, at der findes flere fattige borgere i USA, mens de ekstremt rige trækker gennemsnittet op.

En anden og mere alvorlig sag er dog, at det efterfølgende er kommet frem, at der er flere fejl i rapporten. Der er eksempelvis blevet regnet forkert på, hvor meget det koster at leje en bil i Danmark, ligesom økonomerne har begået regnefejl for gevinsterne ved at tage en uddannelse.

Kevin Hassett lover over for Berlingske, at man tager de nye oplysninger 'meget seriøst og vil foretage ændringer i rappporten'.

Donald Trump har taget hul på et hæsblæsende program, der i valgkampens sidste dage bringer ham til talrige delstater. Foto: AP Politik - 4. nov. 2018 - kl. 03:45 Trump advarer før valg: - De vil indføre socialisme!

Trump er lige nu på rundtur i USA for at skaffe opbakning frem mod midtvejsvalget 6. november. Den nye rapport er et godt argument for hans politiske kurs, mener ekspert. Foto: ritzau Scanpix/Andrew Harnik Politik - 29. okt. 2018 - kl. 20:22 Det Hvide Hus revser Danmark: Nu svarer Løkke igen

Se også: Samuelsen om Fox-sviner: Det gavner Danmark

625 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere