Efter arrestordre: Puigdemont melder sig selv

Den tidligere catalanske leder har overgivet sig til belgiske myndigheder

Baggrunden for de seneste dages ballade er, at Catalonien i 2017 forsøgte at løsrive sig fra Spanien. 90 procent stemte dengang for uafhængighed, men afstemningen blev erklæret grundlovsstridig, og flere catalanske ledere blev afsat, og de har i denne uge fået lange fængselsstraffe. Video/redigering: Reuters/Signe Skov

Den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont har meldt sig selv til myndighederne i Belgien.

Det skriver flere medier.

Han nægter dog fortsat at lade sig udlevere til Spanien.

Tidligere på ugen blev en stribe af tidligere catalanske ledere dømt i den spanske højesteret for deres rolle i Cataloniens forsøg på at løsrive sig fra Spanien.

Senere samme dag udsendte højesteret en international arrestordre på Carles Puidemont, som stod i spidsen for bevægelsen, der ville have gjort Catalonien uafhængigt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Det skete blandt andet ved afholdelsen af en folkeafstemning i 2017, hvor catalanerne stemte om, hvorvidt de ville løsrive sig fra Spanien.

Afstemningen blev dog erklæret ulovlig, og det er blandt andet på den baggrund, at de tidligere ledere blev dømt, og Puigdemont altså blev krævet udleveret.

Han har selv været i eksil forskellige steder i Europa som følge af et krav fra den spanske regering om, at han skal retsforfølges. Senest har han altså i en længere periode opholdt sig i Belgien, hvor han nu har overgivet sig til myndighederne. Her skal en dommer formentlig nu tage stilling til, om Puigdemont kan udleveres til Spanien.

Dommene og udleveringsordren har de seneste dage ført til voldsomme uroligheder i blandt andet Barcelona, hvor demonstranter hver dag har været på gaden i protest over dommen.

Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Det har medført afbrændinger i gaderne og aflysninger i fly i lufthavnen som følge af de store protester.

Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
 

103 kommentarer
Vis kommentarer