Efter Boris' sejr: Finansminister trækker sig

Med Boris Johnsons sejr siger finansminister Phillip Hammond farvel til sin post.

Med sin sejr kan Boris Johnson samtidig sige farvel til den nuværende finansminister. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Med sin sejr kan Boris Johnson samtidig sige farvel til den nuværende finansminister. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Den britiske finansminister, Philip Hammond, har trukket sig. Det oplyser han i et brev ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hammond havde på forhånd meddelt, at han ville trække sig, hvis Boris Johnson blev valgt som den næste britiske premierminister.

Og den nye premierminister må siges at være en mand, der virkelig kan dele vandene. Det har han både gjort i sit virke som borgmester, udenrigsminister og nu senest som premierminister.

Blå bog

Alexander Boris de Pfeffel Johnson

Født 19. juni 1964 i New York

Tidligere ægtefæller: Allegra Mostyn-Owen (1987 -1993) og Marina Wheeler (1993-2018)

Børn: 5

Premierminister: juli 2019 -

Udenrigsminister: 13. juli 2016 – 9. juli 2018

Borgmester i London: 4. maj 2008 – 9. maj 2016

Hvis du vil blive klogere på 'bulderbassen' mange skandaler, kan du læse nedenstående. Listen er ikke så lidt lang.

Boris Johnson er altid god for et stunt foran kameraet. Her ses han i går foran de konservatives hovedkvarter, da det stod klart, at han er landets nye premierminister .REUTERS/Toby Melville /Ritzau Scanpix Politik - 24. jul. 2019 - kl. 09:26 Bulderbassen Boris: Skandaler på stribe

Ikke den eneste
Hammonds opsigelse kommer, efter at flere andre ministre allerede enten har trukket sig eller meddelt, at de agter at forlade deres post.

Senest trak Anne Milton sig som juniorminister for uddannelse tirsdag. Det skete, kort før Boris Johnson blev offentliggjort som ny leder af Det Konservative Parti og dermed kommende britisk premierminister.

Også Alan Duncan har trukket sig fra en ministerpost under udenrigsministeriet. 

Justitsminister David Gauke og udviklingsminister Rory Stewart har tidligere meddelt, at de nægter at sidde i Boris Johnsons kabinet.

Johnson tager onsdag eftermiddag til dronning Elizabeth. 

Her vil han officielt blive udnævnt som britisk premierminister. Umiddelbart efter ventes han at gå i gang med at sammensætte sit nye ministerhold.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere