Efter chokerende hærværk: Nu blander Mette F. sig

Statsministeren har skrevet et opslag på Facebook, hvori hun fordømmer hærværket mod jødiske symboler

Flere jødiske gravsten er i løbet af weekenden blevet udsat for hærværk i Randers. Video: Søren Kjær.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer weekendens episode, hvor flere jødiske gravsten er blevet udsat for hærværk på en kirkegård i Randers.

Se også: Dansk by ramt af rystende hærværk

- Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund. Og weekendens angreb på en jødisk gravplads i Randers er både et angreb på danske jøder og alle vi andre.

- Vi må fordømme det, og myndighederne må gøre, hvad de kan for at opklare de her forbrydelser, skriver statsministeren blandt andet på Facebook.

Også Jakob Ellemann-Jensen (V) har taget stærk afstand fra episoden, som han kalder både 'uanstændig' og 'helt uacceptabel'.

Det er foreløbig uvist, hvem og hvor mange der står bag hærværket.

I weekenden har flere jødiske familier i Danmark også oplevet andre former for antisemitisme. Det oplyser Dansk Jødisk Samfund.

Blandt andet har en dansk-jødisk familie fået hængt en gul davidsstjerne, mage til den der blev brugt i Nazityskland, på sin postkasse. Noget lignende har en anden familie i Aarhus været udsat for.

Se også: Dansk jøde i chok: Jødestjerne sat på postkassen

Episoderne er sket i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, der fandt sted natten mellem 9. og 10. november i 1938, hvor flere jøder blev dræbt af nazisterne.

Navnet henviser til de store mængder af glas fra knuste butiksruder, der lå i natten og glimtede som krystaller.

At flere danske jøder er blevet udsat for antisemitiske angreb præcis på årsdagen for Krystalnatten, er ifølge Dansk Jødisk Samfund bevis på, at det tankesæt, der førte til holocaust, stadig eksisterer.

- Og at der er mennesker, som er parat til at gå til ekstremer for at føre denne menneskefjendske ideologi ud i livet, siger formand Henri Goldstein i en pressemeddelelse.

- Det skal ses i denne historiske kontekst, og må derfor tages meget alvorligt, også selv om der heldigvis ikke er mennesker, der er kommet til skade, tilføjer han.

Ifølge Det Jødiske Samfund blev der sidste år registeret 45 tilfælde af antisemitiske hændelser mod 30 året før.

1190 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere