Efter ekstremt indrejseforbud: Her er hans næste træk

Præsident Donald Trump har gennemtrumfet dekret efter dekret og på få dage vendt amerikansk politik på hovedet. Og der venter en masse mere

Her underskriver Trump dekretet, der skal holde personer fra syv, overvejende muslimske lande ude af USA. (Video: AP)

- Se alle Donald Trumps kommende beslutninger nederst i artiklen -

Donald Trump er kun lige begyndt.

Den nyindsatte amerikanske præsident har på blot 10 dage vendt fuldstændig rundt på amerikansk politik og underskrevet en række præsidentielle dekreter.

Så sent som i fredags indførte Trump et stærkt omdiskuteret indrejseforbud fra syv muslimske lande i et forsøg på at forebygge islamistisk terrorisme.

Her løslades en af flere tilbageholdte i de amerikanske lufthavne, efter forbuddet trådte i kraft - til stor jubel for de fremmødte demonstranter. (Video: AP)

Og den amerikanske regeringschef har meget mere på tegnebrættet. Ifølge Trumps 'kontrakt' med vælgerne bliver de første 100 dage nemlig et overflødighedshorn af kontroversielle tiltag om alt fra handelsaftaler med asiatiske lande til kongresmedlemmernes ret til at genopstille flere gange.

Ifølge flere medier barsler Trump allerede nu med et nyt præsidentielt dekret, der skal trække USA helt ud af Paris-aftalen om den globale klimapolitik.

Støder på problemer
Men selvom Trump farer frem for fuld udblæsning, vil han støde på problemer, når han skal omsætte mange af de underskrevne dekreter til egentlig lov.

Præsidentielle dekreter er nemlig kun en slags bekendtgørelse, der kan ændre anvendelsen af en lov.

Ifølge Cand. mag. i amerikanske studier og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster, er det primært på udenrigs- og sikkerhedspolitikken, at Trump kan benytte dekreterne.

Mere handlerum
- Udenrigspolitisk har præsidenten betydelig mere handlerum end indenrigspolitisk. Derfor vil en amerikansk præsident typisk være nødt at få sin indenrigspolitiske dagsorden stemt igennem Kongressen - helst hen over midten - så efterfølgeren ikke kan afmontere eftermælet, sådan som Trump nu vil gøre med Obama, siger Mirco Reimer-Elster til Ekstra Bladet.

- For nogle af de store politiske spørgsmål såsom en skattereform og at afskaffe og erstatte ObamaCare, skal Trump have Kongressen på sin side. På indvandringsspørgsmålet, Guantanamo og energi- og klimapolitik har han lidt mere handlerum, om end han heller ikke her egenhændigt for eksempel kan lukke Guantanamo, lyder det fra USA-analytikeren.

Syv dekreter
Trump har på sine første 10 dage som præsident underskrevet syv præsidentielle dekreter.

Herunder har han påbegyndt processen med at rulle store dele af Barack Obamas sundhedsreform kaldet ObamaCare tilbage.

Han har indstillet al støtte til organisationer, der oplyser kvinder i tredjeverdenslande om mulighederne for abort.

Han har underskrevet et dekret, som vil trække USA ud af TPP-handelsaftalen for lande i Stillehavsregionen.

Donald Trump - her indsat i fotokollage i en af stuerne i sin penthouse-lejlighed. Foto: AP/Richard Drew og Sam Horine Tæt på Glem Det Hvide Hus: Så vildt bor Donald Trump

Derudover har Trump også bedt styrelser og ministerier at indstille udmøntning af vedtaget lovgivning, så den nye regering har tid til at sætte sig ind i tingene.

Og i sidste uge godkendte Trump også to dybt kontroversille olierørs-føringer henover sårbare naturreservater og langs indianerreservater.

649 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere