Efter to års kamp for at få en skilsmisseaftale med EU i hus, var det slut for Theresa Mays forsøg.
Tirsdag aften endte med parlamentets rungende NEJ! til aftalen. Et nej så stort, at det blev den totale ydmygelse for Theresa May i det britiske underhus.
Den hårdt trængte premierminister kæmpede til det sidste sekund for at få sin omstridte afskeds-aftale med det øvrige EU igennem. Men i stedet endte hun med at indkassere det største nederlag siden 1920erne i det britiske parlament.
- Det er ikke kun det største nederlag i mange år, men tallene tyder også på, at mindst hundrede konservative medlemmer har stemt imod deres egen regering, siger EU-ekspert Henrik Larsen, institut for statskundsskab, Københavns Universitet til Ekstra Bladet.
Stop nu: Jeanette synes medier kører skræmmekampagne om brexit
Sådan rammes du af brexit uden aftale
Klar til kamp
Theresa May proklamerede tirsdag aften efter afstemningen, der blev 432 stemmer imod aftalen og 202 for, at hun onsdag er klar til at stå imod en mistillidsafstemning. Hendes modstandere i Labour, med Jeremy Corbyn i spidsen, erklærede herefter, at de krævede et mistillidsvotum.
- Hvorfor vil hun selv have en mistillidsafstemning?
- Tallene viser, at hun ikke har formået at rykke ret mange, og derfor beder hun nu om en tillidsafstemning for at få sin autoritet tilbage, siger Henrik Larsen.
- Hvad vil der ske i morgen. Vil hun gå af?
- Labour vil stille krav om, hun går af, og det vil det blive meget, meget spændende om nogle af de samme, som idag stemte imod hende, også vil gøre det her. Altså med egne ord, hvor mange fra hendes eget parti, der vil stemme imod hende, siger han og forklarer, at hvis Theresa May onsdag får et mistillidsvotum imod sig, skal hun overgive regeringsmagten til oppositionen.
Men det er ikke gnidningsløst, for det er ret svært at tænke sig, at Labour vil kunne regere med konservative stemmer, siger Henrik Larsen. Han forklarer, at det her formentligt vil betyde et valg.
- Er det britiske folk klar til en ny afstemning?
- Halvdelen synes, det er en god ide, men den anden halvdel vil blive vrede over at skulle spørges igen. Der kommer heller ikke automatisk en ny folkeafstemning ud af det, for en sådan kræver, at der først skal være nyt valg til parlamentet, der så skal vedtage en ny lov, der lovliggør en sådan afstemning, forklarer EU-eksperten.
For hvis Labour skulle vinde regeringsmagten, er de nødt til at forhandle en ny aftale i hus. Og det store spørgsmål er derfor nu, hvorvidt de så vil sige, at det skal befolkningen give deres samtykke til.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Intet ændret med folkeafstemning
- Det groteske er altså nu, at en eventuel ny regering vil få nøjagtig det samme problem, som Theresa May har nu?
- Ja, for så er det Labour, der skal lave en ny aftale med Bruxelles. Og den vil de konservative formentligt ikke stemme for. Men der er intet der tyder på, at labour har fået en særlig tilvækst. I princippet kan det hele derfor ende det samme sted igen, bare med omvendt fortegn.
- Hvorfor er det i det hele taget gået så galt?
- Helt fundamentalt har der nok været enighed i det konservative parti - og halvdelen af det britiske folk - om, at man vil forlade EU, men forestillingen om, hvad det vil sige at forlade EU er der på ingen måde enighed om.
- Tror du, at en ny folkeafstemning vil fastholde et brexit?
- Tallene viser, at hvis man foretog et valg i dag, vil der være et flertal for at blive i EU. Men de tal er nu de samme, som de var ugen før den tidligere afstemning. Det står stadig åbent - og der er ikke noget, der for alvor har rykket sig, siger Henrik Larsen.
Hans analyse er nedslående for Storbritanniens fremtid.
- For uanset hvad der nu kommer til at ske det næste stykke tid, vil det efterlade et splittet land, siger han.
En splittelse, der efterhånden ikke blot er politisk, men går dybt ind og splitter den britiske befolkning.
