Efter hemmelig Trump-samtale: Nu taler ukrainsk præsident

Ukraines præsident mener, at han og den amerikanske præsident har haft et 'god telefonsamtale'

Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, nægter, at han er blevet presset af Donald Trump. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, nægter, at han er blevet presset af Donald Trump.

Tidligere har anonyme kilder sagt, at Trump under en telefonsamtalen skulle have lagt pres på Ukraines præsident i et forsøg på at grave snavs op om Biden. Et udskrift af telefonsamtalen er onsdag blevet offentliggjort, og det står sort på hvidt, at Donald Trump gerne ville have, at Zelensky satte en undersøgelse i gang mod Biden.

Hillary Clinton går til angreb mod Trump på Twitter. Foto: Zach Gibson/Ritzau Scanpix Politik - 25. sep. 2019 - kl. 20:04 Toppolitikere i voldsomt Trump-angreb

Men den ukrainske præsident siger på live tv, at samtalen var helt normalt.

- Jeg tror, du har læst det hele. Jeg tror, du har læst teksten. Undskyld, men jeg vil ikke blande mig i demokratiske og åbne valg i USA, siger Zelensky.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskiy mener ikke, at han er blevet afpresset. Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskiy mener ikke, at han er blevet afpresset. Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

- Helt sikkert, jeg synes, vi havde en god telefonsamtale. Det var normalt. Vi talte om mange ting. Og jeg tror, du har læst, at ingen har presset mig, fortsætter han.

Risikerer intet
Men den ukrainske præsident kan ikke sige andet. Det vurderer Philip Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com.

- Det er han (Volodymyr Zelensky, red.) nødt til at sige. Han skal pleje forholdet. Det kan man også se i udskriften, at han ikke skal ikke risikere noget som helst, og han skal ikke have noget klinket med Trump, siger han.

Se også: Romney: Samtale med Ukraines leder er dybt foruroligende

USA havde, nogle uger forinden telefonopkaldet der fandt sted 25. juni, tilbageholdt millioner af støttekroner, som ellers skulle være gået til Ukraine.

Donald Trump har hele dagen holdt fast i, at han ikke har presset den ukrainske præsident. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Donald Trump har hele dagen holdt fast i, at han ikke har presset den ukrainske præsident. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

- Trump siger jo ikke direkte, at han har truet med at holde penge tilbage. Men det er den bureaukratiske proces, og der er indirekte signaler i telefonsamtalen, som ukrainerne har skulle opfatte, påpeger Philip Ulrich.

Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix Politik - 25. sep. 2019 - kl. 16:08 Det Hvide Hus offentliggør Trump-samtale

- Volodymyr Zelensky er leder af et land, der er i krig med Rusland. Lige meget, hvordan man vender og drejer det, er Ukraine max presset.

Holder fast i USA
Den ukrainske præsident har ganske enkelt ikke mange kort på hånden, og derfor bliver han nødt til at sige offentligt, at han ikke er blevet presset af Trump, mener Philip Ulrich.

- Hvis amerikanerne forsvinder fra ham, er Ukraine i problemer. Han vil ikke overlades til russerne, for så ved han godt, hvem der vinder i sidste ende.

Trump taler med den ukrainske præsident. Arkivfoto: AP Politik - 25. sep. 2019 - kl. 15:05 Præsident om Trump-afpresning: Kun min lille søn kan presse mig

Telefonsamtalen indgår som et vigtigt element i den rigsretssag, som den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, tirsdag bebudede, at hun vil tage skridt til at få sat i værk mod Trump.

Bidens søn blev i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab. Selskabet er inddraget i en skattesag i Ukraine, men der er ingen oplysninger om, at Hunter Biden er en del af sagen.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere