Efter indrømmelse fra Saudi-Arabien: Trump åben for sanktioner

USA skal passe på med at skade det gensidige økonomiske forhold til Saudi-Arabien, bedyrer Trump. Han afviser dog ikke sanktioner efter drab på journalist

Explainer: Jamal Khashoggis forsvinden. Video: Ekelund

Natten til lørdag fik verden endelig svar på, hvad der er sket med den forsvundne saudiske journalist Jamal Khashoggi.

Saudi-Arabien bekræfter nemlig, at den 60-årige systemkritiker døde på det saudiarabiske konsulat i Istanbul i Tyrkiet. Indrømmelsen kommer i kølvandet på massivt pres på Saudi-Arabien, der indtil nu har hævdet at være uden skyld i Khashoggis forsvinden.

Nu har piben altså fået en anden lyd, og ifølge en offentlig anklager i Saudi-Arabien døde Khashoggi angiveligt som følge af en slåskamp med folk på konsulatet. 18 saudiarabiske statsborgere er indtil videre anholdt i sagen, oplyser Saudi Press Agency.

Se også: Trump sammenligner Saudi-Arabien med Kavanaugh

Brug for sanktioner
Saudi Arabiens tætte allieret i vesten, USA, har med præsident Donald Trump i spidsen hele tiden hævdet, at Saudi Arabien var uskyldig indtil det modsatte var bevidst.

Men med indrømmelsen fra den olierige ørkenstat skruer præsidenten en smule op for kritiken af måden som saudernes har håndteret sagen, der har rullet i alverdens medier, siden Jamal Khashoggi forsvandt ved det saudiarabiske konsulat 2. oktober.

- Jeg mener, at vi skal tale med dem, for vi har nogle spørgsmål. Jeg vil arbejde på det her sammen med kongressen, som er meget interesseret i sagen, lyder den første reaktion fra Trump ifølge CNN.

Den amerikanske præsident er åben for sanktioner mod Saudi Arabien, men han minder kongressen om, at der er store økonomiske interesser på spil.

- Jeg vil foretrække, at vi ikke bringer 600.000 amerikanske jobs i fare som gengældelse, hvis vi beslutter os for at indføre sanktioner.

Trump kalder samtidig indrømmelsen fra Saudi-Arabien for 'et godt første skridt', men lover også, at det ikke får konsekvenser for USA's salg af våben til Saudi-Arabien.

Artiklen fortsætter under billedet..

Jamal Khashoggi levede af frygt for det saudiske styre i USA, hvor han skrev for Washington Post. Foto: AP/Hasan Jamali
Jamal Khashoggi levede af frygt for det saudiske styre i USA, hvor han skrev for Washington Post. Foto: AP/Hasan Jamali

Utroværdig forklaring
Det Hvide Hus kalder lørdag morgen dansk tid drabet på Jamal Khashoggi for en tragisk hændelse og 'anerkender' samtidigt Saudi-Arabiens udtalelse.

Det oplyser pressetalskvinde i Det Hvide Hus, Sarah Sanders.

'Vi er kede af at høre nyheden om Jamal Khashoggis død. Hans familie, forlovede og venner har vores dybeste medfølelse. Vi vil fortsat følge den internationale efterforskning af denne tragiske hændelse og advokere for retfærdighed, der er rettidig, åben og i overensstemmelse med loven,' skriver hun.

Men både Det Hvide Hus' og Trumps første reaktioner er langt fra hårde nok, mener Demokraterne.

Derfor kan præsidentens varslede samarbejde med kongressen blive sværere end forventet.

Dødsfaldet skal nemlig have alvorlige konsekvenser for Saudi-Arabien, der ikke er kommet med en troværdig forklaring, skriver demokraten Adam Schiff på Twitter.

- Påstanden om, at Khashoggi blev dræbt, mens han sloges med 15 mænd sendt fra Saudi-Arabien, er ikke troværdig. Kongedømmet må drages til ansvar.

Bakkes op af modstaner
Adam Schiff bakkes op af den republikanske senator Lindsey Graham. Senatoren sagde mandag, at det kunne blive 'ødelæggende' for USA's forhold til Saudi-Arabien, hvis det blev afgjort, at de havde dræbt den prominente journalist.

Han kalder saudernes forklaring for utroværdig i et opslag på Twitter.

FN er også skeptiske
I en Twitter-opdatering oplyser FN's generalsekretær, at han er dybt bekymret over den nyeste udmelding fra Saudi-Arabien.

'Generalsekretæren understreger behovet for en hurtig, grundig og åben efterforskning af omstændighederne bag Jamal Khashoggis død, og at gerningsmændene bliver stillet til ansvar', skriver han gennem en talsperson.

PORTRÆT: Fra saudiarabisk insider til åben kritiker

Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi blev 59 år.

Ifølge saudiarabiske myndigheder døde han under en slåskamp på Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske storby Istanbul den 2. oktober - 11 dage før sin 60-års fødselsdag.

Khashoggi gik fra at være helt tæt på den saudiarabiske kongefamilie til at være en udtalt kritiker af den ultrakonservative regering i kongeriget på Den Arabiske Halvø.

I sin sidste klumme i The Washington Post plæderede Khashoggi for større ytringsfrihed i Mellemøsten.

- Den arabiske verden har fået sig sit eget jerntæppe - ikke på grund af ydre fjender, men fordi indre kræfter kappes om magten, skrev han.

- Den arabiske verden har brug for en moderne udgave af de gamle, transnationale medier, så borgerne kan blive informeret om det, der sker i verden. Hvad der er endnu vigtigere er, at vi bliver nødt til at skabe en platform for de arabiske stemmer.

Nu er Jamal Khashoggis stemme gjort tavs for evigt.

Den saudiarabiske journalist, der forsvandt, efter han gik ind på konsulatet i Istanbul, gik i eksil i USA i 2017 som følge af uoverensstemmelser med Saudi-Arabiens magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman.

Khashoggi kom fra en prominent saudiarabisk familie med tyrkisk oprindelse.

Hans bedstefar, Mohammed Khashoggi, var Saudi-Arabiens grundlægger kong Abdul Aziz al-Sauds personlige læge. Hans onkel var den berygtede våbenhandler Adnan Khashoggi.

Jamal Khashoggi kunne tilskrives mange modstridende beskrivelser: En ven af en ung Osama bin Laden, en tilhænger af Det Muslimske Broderskab, en ven af den saudiarabiske kongefamilie, en kritiker af det saudiarabiske styre og liberal.

Efter han dimitterede fra Indiana State University i 1982, begyndte han at arbejde for saudiarabiske dagblade, herunder Saudi Gazette og Al-Sharq al-Awsat.

Da han blev sendt til Afghanistan for at dække konflikten i landet, spredtes et billede af ham med et maskingevær og iført afghansk tøj.

Khashoggi kæmpede ikke i Afghanistan, men sympatiserede med mujahedinerne under krigen i 1980'erne mod Sovjetunionens besættelse af landet.

Han var kendt for at være tiltrukket af Det Muslimske Broderskabs politik om at forsøge at slette resterne af vestlig kolonialisme fra den arabiske verden.

Det var netop denne vision, der bragte ham tættere på en ung Osama bin Laden, der senere grundlagde den militante organisation al-Qaeda.

Som ung journalist interviewede Khashoggi Osama bin Laden flere gange, hvilket gav ham international opmærksomhed. Senere i 1990'erne trak Khashoggi sig dog væk fra manden, som opfordrede til angreb mod Vesten.

Jamal Khashoggi blev født i den hellige by Medina 13. oktober 1958 og brugte sin ungdom på at studere islamisk ideologi og omfavnede liberale idéer.

Saudiarabiske myndigheder begyndte dog at se Khashoggi som værende for progressiv. Presset fra myndighederne førte til, at han i 2003 måtte trække sig som chefredaktør for den saudiarabiske avis Al Watan efter kun 54 dage i jobbet.

Over årene fungerede han som rådgiver for både embedsfolk i Washington og Riyadh, blandt andre for prins Turki bin Faisal, der stod i spidsen for Saudi-Arabiens efterretningstjeneste i mere end 20 år.

Da Turki bin Faisal blev udnævnt til ambassadør i Washington i 2005, rejste Khashoggi med ham.

I 2007 vendte Khashoggi tilbage til avisen Al Watan. Men tre år senere blev han fyret. Ifølge Khashoggis hjemmeside skete det som følge af hans 'redaktionelle stil, som rykker grænserne for diskussion og debat inden for det saudiarabiske samfund'.

Khashoggi flygtede fra Saudi-Arabien i september 2017, blot få måneder efter at Mohammed bin Salman var kommet til magten.

 

Kilde: ritzau

Se også: Lad os hædre Khashoggi

Saudi-Arabien bekræfter, at den forsvundne journalist Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul. Foto: AP Politik - 20. okt. 2018 - kl. 00:54 Saudi-Arabien: Journalist død under slagsmål på konsulat

Se også: USA trækker sig fra saudiarabisk investeringsmøde

Den forsvundne Jamal Khashoggi ses på plakaten, mens demonstranter kræver besked om hans skæbne udenfor det saudiske konsulat i Istanbul, hvor han forsvandt, Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix 112 - 18. okt. 2018 - kl. 05:11 Medier: Læge hørte musik, mens han parterede systemkritiker levende

236 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere