Efter Løkkes farvel: Uværdigt

Lars Løkke Rasmussen trak sig lørdag fra formandsposten i Venstre efter længere tids tumult i partiet

Venstre har haft en dramatisk weekend, hvor både Lars Løkke og Kristian Jensen trak sig. Få et overblik her. Video/redigering: Ernst van Norde/Signe Skov.

Efter nogle dramatiske uger tabte Lars Løkke Rasmussen lørdag slaget om magten i Venstre og trak sig som formand. Næstformand Kristian Jensen går efter partiets landsmøde samme vej. En nyhed de fleste, som Ekstra Bladet mødte i Randers, tog imod med kyshånd.

Uværdigt afsted

Katja Kjær Rask, 42
- Det er ikke mit parti, så jeg skal ikke kunne sige, om han er den bedste for dem eller ej. Men det er en uværdig måde, det er sket på. Uanset hvilket parti det er, så er det simpelthen uværdigt at hænge sit beskidte vasketøj offentligt til tørre på den måde.

- Jeg kommer til at huske ham for evnen til at overleve stridigheder. Han er virkelig den der korkprop. Altså indtil nu.

Sådan en pralrøv

Jørgen Vindbjerg, 73
- Det er på tide. Jeg har brokket mig i 100 år over det røvhul. Selvom jeg er kommunist, er jeg ked af, at der er så mange kloge mennesker i Venstre, og så har de ikke kunnet stille med andet end sådan en pralrøv.

- Fra nu af kommer jeg nok kun til at tænke på hans rene underbukser, når nogen nævner Løkke.

Hvem tager Løkkes plads?

 

Tanja Gabelgaard, 36
- Det kan godt være det er en fordel for Venstre, men det kommer jo an på, hvem der tager hans plads.

- Jeg synes, han har gjort det godt. Han virker så dejlig rolig, menneskelig og nede på jorden.

Godt for samfundets svageste

 

Mike Post, 26
- Jeg synes, det er fedt. Han er jo ikke ligefrem den, der tager sig af dem, der er gået gennem samfundets net. Han står mere for ting, der er til for sin egen fornøjelses skyld.

- Jeg kommer til at huske ham for grådigheden. Ligesom alle de andre politikere.

På tide han gik af

 

Anita Nyvang Halwas Hansen, 56
- Det skulle være sket noget før. Jeg har tænkt på, hvad det mon var, der fik ham til at blive siddende så længe. Han er jo dygtig, men det her viser, at han mangler noget situationsfornemmelse.

- Jeg kommer ikke til at glemme skandalen om hans bilag.

Hepper på Ellemann-Jensen

 

Michael Andersen, 34
- Det er nok på tide med noget frisk blod, selvom der nok ikke er så mange, der vil indrømme det. Og jeg tror, Jakob Ellemann-Jensen kan gøre det godt.

- Jeg har selv været soldat i otte år og udsendt til Afghanistan og Kosovo, og jeg kommer til at huske Løkke for, at han var god til veteraner.

379 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere