Svenskerne gik til valg 9. september, og siden har der været stor tvivl om, hvem der skulle lede landet. 

Nu er vejen dog efter over fire måneders forhandlinger banet for, at Sverige kan få en statsminister.

Vänsterpartiet vil afstå fra en afstemning fredag om socialdemokraten Stefan Löfven som statsminister, siger partiets leder onsdag. Löfven, som var Sveriges statsminister før valget, kan dermed genvinde posten. Der er ikke længere flertal imod ham.

De fire svenske partier Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna er enige og peger alle på Stefan Löfven. 

Vänsterpartiet gik oprindeligt imod en aftale, men har nu ændret holdning.

Herunder kan du få et overblik over det langstrakte forløb med at få stablet en ny regering på benene:

* Ved valget 9. september bliver Socialdemokraterna det største parti, Moderaterna næststørst og Sverigedemokraterna nummer tre.

* Hverken Stefan Löfvens rødgrønne blok eller den borgerlige Alliansen får parlamentarisk flertal, og ingen af partierne vil samarbejde med det nationalkonservative og indvandringskritiske Sverigedemokraterna.

* 2. oktober får Moderaternas leder, Ulf Kristersson, to uger til at finde et regeringsalternativ. Det lykkes ikke.

* 15. oktober går opgaven videre til Socialdemokraternas leder og den fungerende statsminister, Stefan Löfven. Han må også opgive.

* 5. november beslutter Riksdagens formand, Andreas Norlén, at Moderaternas leder igen skal forsøge at danne en regering, der skal præsenteres for Riksdagen.

* 14. november stemmer et flertal imod Ulf Kristersson som statsminister i spidsen for en topartiregering bestående af Moderaterna og Kristdemokraterna.

* 15. november bliver Centerpartiets leder, Annie Lööf, som den tredje partileder bedt om at sondere mulighederne for at danne en regering. Efter en uge meddeler hun talmannen, at hun ikke har løst opgaven.

* 23. november får Löfven igen overdraget opgaven med at sammensætte og præsentere Riksdagen for en mulig regering.

* I dagene efter antyder først Annie Lööf og siden også Liberalernas leder, Jan Björklund, at de to partier muligvis vil støtte en Löfven-regering, hvis Socialdemokraterna går med på en række krav om reformer af især arbejdsmarkedet og boligområdet.

* Löfven får to gange bevilget ekstra tid til forhandlingerne og får dermed frist til 10. december til at aflægge rapport til talmannen.

* 10. december siger Centerpartiet nej til Stefan Löfven som statsminister. Löfven aflægger rapport om forhandlingerne til talman Andreas Norlén.

* 14. december: 200 medlemmer af Riksdagen stemmer nej til Stefan Löfven som ny statsminister.

* 11. januar: Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna når til enighed om et udkast til en regeringsaftale. De peger på Stefan Löfven som statsminister.

* 12. januar: Centerpartiet vælger endeligt at bakke op om Stefan Löfven.

* 13. januar: Både Liberalernas partiråd og Miljöpartiet stemmer endeligt ja.

* 14. januar: Vänsterpartiet meddeler, at man ikke vil lade Löfven blive statsminister, som situationen ser ud. I aftaleudkastet om en ny regering er der lagt op til, at Vänsterpartiet skal udelukkes fra politisk indflydelse.

* 16. januar: Vänsterpartiet meddeler, at partiet vil afstå fra en afstemning om Löfven som statsminister. Dermed er der ikke længere et flertal imod Socialdemokraternas leder.

* 18. januar: Stefan Löfven bliver valgt som statsminister med 115 stemmer for, 153 stemmer imod og 77 'gule' stemmer, altså stemmer, der ikke er blevet afgivet.

Kilder: SVT, TT og Riksdagen.