Efter møder med tobaksindustrien: Skatteminister anklages for brud på konvention

Skatteminister Karsten Lauritzens møde med tobaksindustrien kan have brudt WHO's konvention mod tobak

Det er et konventionsbrud at mædes med repræsentanter fra tobaksindustrien med mindre, at det er strengt nødvendigt, mener eksperter. Foto: Ritzau Scanpix/Joachim Adrian
Det er et konventionsbrud at mædes med repræsentanter fra tobaksindustrien med mindre, at det er strengt nødvendigt, mener eksperter. Foto: Ritzau Scanpix/Joachim Adrian

Skatteminister Karsten Lauritzen beskyldes for konventionsbrud. Det skulle være sket, fordi han mødtes med lobbyister fra tobaksindustrien. Det skriver DR søndag morgen.

Se også: Kræftens bekæmpelse protesterer over V-kandidat: Tobaks-lobbyist og sundhedsordfører

Anklagen kommer, da Karsten Lauritzen et par måneder efter sin tiltræden i sommeren 2015 havde et såkaldt 'hilse-på-møde' med repræsentanter for tobaksindustrien.

- Efter min allerbedste overbevisning så har 'hilse-på-møder' overhovedet ingen plads i rammekonventionen.

- Det står meget tydeligt, at man kun skal mødes med tobaksindustrien, hvor det er tvingende nødvendigt for at kunne regulere tobaksindustrien, siger professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet Charlotta Pisinger til DR.

Ifølge dagsordenen til mødet, som DR har set, var formålet, at industrien ville lykønske ministeren med posten og udtrykke deres synspunkter om afgifter på deres område.

Ifølge WHO's rammekonvention må ministre kun mødes med tobaksindustrien, hvis det tjener et formål. Screendump/WHO
Ifølge WHO's rammekonvention må ministre kun mødes med tobaksindustrien, hvis det tjener et formål. Screendump/WHO

Tåbelig regulering
Den danske minister mødtes ifølge DR's oplysninger igen med industrien i november og december.

- Jeg vil bestemt mene, at det er imod ånden i konventionen. Jeg vil bestemt ikke mene, at mødet er strengt nødvendigt, siger professor ved Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel til DR.

Skatteministeren selv mener ikke, at det er problematisk, at han har mødtes med repræsentanter for industrien.

- Det er en fuldstændig tåbelig og åndssvag måde at regulere tobaksindustrien på. Der er andre ting i rammekonventionen, der giver mening.

- Vi følger konventionen til punkt og prikke, men jeg vil fortsat mødes med tobaksindustrien. Blandt andet fordi de bakker varmt op om at forhindre indsmugling af ulovlig tobak, siger han til DR.

Danmarks indførte WHO's rammekonvention for tobaksforebyggelse i 2004.

Tobak i tal

  • 13.600 danskere dør hvert år som følge at rygning
  • 22 pct. af danskerne ryger, heraf 15 pct. dagligt
  • Hver tredje 15-årig har prøvet at ryge
  • Blandt 16-25-årige ryger 22 pct. dagligt eller ugentligt
  • To elever i hver skoleklasse vil dø af rygning, hvis andelen af rygere ikke falder

Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Statens Institut for Folkesundhed

Overholder ikke konvention
Men der er uenighed om, hvorvidt Danmark rent faktisk overholder konventionen 'til punkt og prikke', som skatteministeren hævder.

I en rapport fra januar 2018 konkluderer WHO's eurpæiske afdeling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens partnerskab Røgfri Fremtid nemlig, at Danmark ikke efterlever rammekonventionen på tobaksområdet.

'Danmark overholder ikke fuldt ud de vigtigste forpligtelser i WHO FCTC (rammekonventionen, red) og anbefalingerne i de tilhørende retningslinjer', lyder det i rapporten.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er Danmark det land i norden, hvor flest indbyggere er rygere. 

Se også: WHO advarer mod tobaksfirmas milliard til røgfri verden

Kim Larsen sov ind søndag morgen i en alder af 72. Han har altid elsket en smøg og kæmpede i forbindelse med indførelsen af rygeloven en indædt kamp for retten til at ryge. Foto: Ole Lind/Ritzau Scanpix DK MusikNYT - 30. sep. 2018 - kl. 19:16 Kim Larsens kæphest: Brugte hundredtusinder på kampagne

Se også: Seerne er vildt forargede over Liberty: Anita talte 25 tændte cigaretter

Se også: Eksperter: E-cigaretter kan gøre unge til storrygere

Se også: Pensionsselskaber kvitter cigaretterne

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere